Railway Quarter (Banekvarteret) - Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Beauty & the Bit
Fjordporten - Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: Reiulf Ramstad Arkitekter
26.1.2021

Insights: Byudvikling af stationsområder

Fremtidens hovedbanegård skal fungere som et effektivt trafikknudepunkt, hvor mange forskellige trafikstrømme kan navigere problemfrit. Derudover skal stationsområdet give folk plads til at bo og mødes, offentlige pladser, grønne områder og steder, solbeskinnede rum.
Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: MEW

I løbet af de seneste 50 år er grundværdien i områder tæt på stationer steget støt, efterhånden som multinationale selskaber har placeret deres hovedkontor i disse områder. Udviklingen har betydet et stigende behov for at bygge højere og tættere omkring hovedbanegårde, men ifølge C.F. Møller Architects er det lige så vigtigt at styrke byens identitet.

 

- Vækst i byen er en positiv ting, men det skal ikke bare være vækst for vækstens skyld. Set fra en byplanlæggers perspektiv kan det være problematisk, hvis det går for hurtigt, og vi har alle et stort ansvar for de kommende generationer, når vi byudvikler i hjertet af byen. Man skal tænke på bykvalitet og skabe steder, der kan fungere og udvikle sig over de næste 100 år, siger Michael Kruse, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

Da hovedbanegården ofte er det første, byens besøgende møder, skal området omkring stationen udvikles, så det fremstår som et symbol på stedet og styrker byens identitet. Hovedbanegården skal være et effektivt knudepunkt for national og regional trafik, men også et mødested, der virker attraktivt for området generelt. Som det er nu, er stationsområder ofte overfyldte og udnyttes ikke særlig godt af de mange mennesker, der passerer gennem dem. Stationsområder planlægges ofte ud fra et hensyn til trafikken, i stedet for mennesker og grønne områder.

Fjordporten, Oslo - Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: Reiulf Ramstad Arkitekter

Der er intensiv trafik ved stationsområder, og problemet er ofte, at de har udviklet sig hurtigt for at kunne håndtere et stigende antal rejsende og en by i udvikling med nye behov. Det er vigtigt at forstå, hvordan stationen fungerer i forhold til trafikstrømme og den fremtidige rejsendes behov, så man kan skabe potentiale og løsninger med bedre pladsudnyttelse. Med det in mente får vi mulighed for at skabe rum, der styrker byens design og trafikstrømme, der tidligere har været problematiske, så de kan fungere som drivkraft for socialt liv, boliger og erhvervsmæssige aktiviteter.

 

- De, der arbejder med infrastruktur, skal have en holistisk tilgang og tage højde for mange forskellige parametre. Infrastruktur kan skabe helheden, den kan binde en by sammen, men den kan også skabe adskillelse. Det drejer sig om steder for mennesker, og det er det første, vi møder, når vi ankommer til en by, siger Mårten Leringe, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: MEW

Identitet – med udgangspunkt i stedet

Ifølge Mårten Leringe er en af de måder, vi kan skabe identitet i et område på, ved at starte med stedets historie. Et eksempel på det er hovedbanegården i Oslo, den såkaldte 'Fjordporten – Nordic Light', hvor C.F. Møller Architects har tegnet et tårn, der skaber relation til "domkirkerummet" i den eksisterende Østbanehallen. Tårnet har en trappe, der er inspireret af Oslos landskab og bygninger. Den er bygget af beton, hightech-glas og træ – en henvisning til dengang, hvor byen var bygget af træ. Ankomsthallen er indrettet, så den samler de mange forskellige strømme til en helhed. Rummet bidrager til hovedstadens identitet.

 

- En stationsplads skal tilpasses skalaen i de omkringliggende områder. Vi ønsker at skabe helhed i byen og nedbryde de barrierer, infrastrukturen engang opbyggede, siger Mårten Leringe.

 

Da C.F. Møller Architects designede jernbanekvarteret i Aarhus, skete det ud fra en vision om at genforene byen, efter at bydelene i centrum var blevet skilt ad i forbindelse med banegårdens udvidelse i 1935. Overdækningen af hovedbanegården i Aarhus og den masterplan, som C.F. Møller Architects har udviklet, giver plads til en ny, bæredygtig bydel, hvor der tidligere kun var plads til togene på jernbaneterrænet.

 

- Infrastruktur skal ikke kun reduceres til et spørgsmål om tekniske løsninger. Vi forvandler stationsområder til bæredygtige og levende kvarterer, hvor flere mennesker kan mødes, arbejde og bo. Stationsområder skal skabe en forbindelse mellem de omkringliggende kvarterer, ikke adskille dem. Vi skal altid tage udgangspunkt i de sociale værdier, der skabes på et sted, siger Mårten Leringe.

Lund Central Station  - Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: Luxigon

Sociale værdier ​– grønne og bymæssige mødesteder

Stockholms Hamnars passagerterminal i Värtahamnen er et andet eksempel på et infrastruktursprojekt, hvor C.F. Møller Architects har valgt at fokusere på terminalen som mødested i lige så høj grad som afgangshal, færge-, bus- og kombiterminal.

 

Da havneområdet i Värtahamnen skulle udvides, så det kunne rumme de store mængder gods, der transporteres fra havnen, gik C.F. Møller Architects til opgaven ved at fokusere på den langsigtede udvikling af havnen – såvel som de nærliggende områder.

 

- Vi så opgaven i relation til den fremtidige byudvikling i området. For at tilgodese havnens behov, men samtidig også byens behov i form af udvikling af boligområder og handel, har vi skabt et nyt mødested på taget af Värtahamnen. Taget kommer til at udgøre en direkte forbindelse til den nye bydel og vil fungere som en park med planter, stier og bænke, siger Mårten Leringe.

 

På Lunds hovedbanegård i Sverige har C.F. Møller Architects fokuseret på stationens potentiale som moderne mødested, udover at være et velfungerende knudepunkt for infrastruktur, for Lund og for hele regionen. Den nye station er opført med inspiration fra Lunds byggetradition og med fokus på at skabe attraktive opholdsarealer for brugerne, blandt andet ved at inkludere taget som en aktiv del af bygningen. En bred bro over sporene forbinder den østlige og vestlige del af Lund.

 

Et vigtigt socialt aspekt er, at området er let at navigere i. Det bidrager til en følelse af sikkerhed, noget der især er vigtigt i stationsområder, hvor mange mennesker mødes. Ved at indtænke rolige områder til brugerne, der føles sikre, håber vi at bidrage yderligere med en følelse af sikkerhed, siger Mårten Leringe. 

Banekvarteret - Insights: Byudvikling af stationsområder - C.F. Møller. Photo: Erik Nord Arkitekter

Holdbarhed og træ

Det var målet at gøre Banekvarteret til en af de mest bæredygtige bydele i verden. Omkring Aarhus hovedbanegård har C.F. Møller Architects planlagt et bilfrit område, der igen skal knytte Frederiksbjerg og Midtbyen sammen – to områder, som jernbanesporene engang skilte ad. Klimavenlige materialer og klimaneutrale bygninger, opført i lette konstruktioner med for eksempel træ, er integreret i masterplanen – noget, som C.F. Møller Arkitekter generelt prioriterer højt.


- Vi lever i en tid, der er præget af en affaldskultur, og hvor vi risikerer, at grådighed kommer til at spille en rolle i byudviklingen. Vi påvirker naturen og menneskers trivsel i alt, hvad vi gør. Derfor skal arkitekturen, som danner ramme for samfundet, baseres på gode og langsigtede ambitioner.
På den måde bliver bæredygtig byudvikling, der står i direkte relation til offentlig transport, en oplagt løsning på, hvordan vi håndterer den globale megatrend med urbanisering, siger Michael Kruse.

 

Railway Quarter, Aarhus
Aviapolis Core, Finland
Fjordporten, Oslo
Värtaterminalen Ferry Terminal, Stockholm
Lund Central station

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder