København Syd - C.F. Møller Architects skal give bud på ny bydel i København - C.F. Møller. Photo: Metroselskabet
17.1.2023

C.F. Møller Architects skal give bud på ny bydel i København

Tre hold er blevet prækvalificeret til konkurrencen om at udvikle det travle stationsområde København Syd, og C.F. Møller Architects er sammen med 1:1 Landskab, arki lab og Atkins blandt finalisterne.
Jens Rex Christensen, Head of Landscape & Urbanism C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects skal give bud på ny bydel i København - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Silas Andersen

Som led i den samlede udvikling af området ved København Syd ønsker Metroselskabet I/S at byudvikle arealet over metrostationen på den nordlige side af baneterrænet. Arealet kan med sin unikke stationsnære beliggenhed blive et attraktivt blandet bolig- og erhvervsområde med arbejdspladser, boliger, butikker, levende byrum, nemme adgangsforhold og god cykelparkering. Området skal bidrage positivt til Valby som helhed, understøtte stationen og skabe mere byliv og tryghed i området.

 

”Sammen vil vi skabe et bud, der respekterer stedets historiske karakter og samtidig skaber et moderne trafikknudepunkt med grønne og bæredygtige kvaliteter, der udnytter områdets kompakte karakter optimalt med gode forhold for cyklister og fodgængere samt et trygt og let område at færdes i for alle,” siger Jens Rex, Head of Landscape & Urbanism i C.F. Møller Architects.

 

Et område under konstant udvikling
I alt 15 hold ansøgte om at blive prækvalificeret til at komme med deres bud på en helhedsplan for udviklingen ved København Syd.

 

”Jeg ser frem til at samarbejde med de dygtige og kompetente teams om helhedsplanerne. Hele udviklingsarealet har en unik placering i forhold til effektiv kollektiv transport, og mange mennesker kommer til at arbejde, bo og færdes ved København Syd. Det giver potentiale for at skabe et attraktivt og klimavenligt byområde med et trygt og levende byliv, som kan udvikle både Valby og København positivt,” siger Carsten Riis, administrerende direktør i Metroselskabet I/S i en pressemeddelelse.

 

Valby har de senere år undergået en stor udvikling, hvor nye erhverv- og boligområder er udviklet på ældre industriejendomme. Valby har dermed fået mange nye beboere, arbejdspladser og besøgende. Historisk har jernbanens tilstedeværelse i området været afgørende for områdets udvikling og er det fortsat. Med etablering af godsbanen i 1909 blev det muligt at styrke den industrielle udvikling af København i Valby, og området bærer i dag præg af byggeri fra Valby Industrikvarter.


Det næste store skridt i den infrastrukturelle udvikling af Valby er etableringen af den nye station København Syd (den nuværende Ny Ellebjerg Station). Når metrolinjen M4 Sydhavn åbner i 2024, bliver København Syd én af Danmarks største stationer og hovedstadens nye trafikknudepunkt.
Stationen vil blive serviceret af både metro, 3 s-toglinjer, fjern- og regionaltog samt på sigt også
internationale togforbindelser.

 

C.F. Møller Architects står bl.a. bag udviklingen af stationsområdet i Oslo med højhusene Nordisk Lys og Oslo Horisont, udviklingen af den nye station i Hamborg, Fernbahnhof Altona, Lunds nye centralstation i Sverige, helheds- og lokalplan for CeresByen i Aarhus samt bearbejdning af helhedsplanen for Carlsberg Byen, inklusive designet af en række byggerier, herunder Carlsbergs nye hovedkvarter, som realiserer potentialet i den fortættede by.

 

De tre prækvalificerede hold er:
C.F. Møller Architects med 1:1 Landskab, arki_lab, Atkins DK og Atkins Limited
Cobe med Arup, Urban Creators, 103, Absalon & Co og Metropolitan Metaculture
Holscher Nordberg med Adept, Lytt, MOE og Realise.

 

Holdene, der anmodede om at blive prækvalificeret:

1. BIG med Schul Landskabsarkitekter, Buro Happold, Volcano og Nordicals
2. C.F. Møller Architects med 1:1 Landskab, Arki Lab, Atkins DK og Atkins Limited
3. Christensen & Co Arkitekter med Rodeo Arkitekter og JL Engineering
4. Cobe med Arup, Urban Creators, 103, Absalon & Co og Metropolitan Metaculture
5. Entasis med Sweco
6. Foster + Partners med Mikkelsen Arkitekter, Vega Landskab, WSP DK og WSP UK Ltd
7. Henning Larsen Architects med Rambøll, GPA og PLADS
8. Holscher Nordberg med Adept, Lytt, MOE og Realise
9. PLH Arkitekter med EKJ, MASU Planning, Schauman & Nordgren Architects, Valentin Trafik og Newsec Advisory
10. SLETH med Dissing+Weitling, Søren Jensen, DMR og Spanggaard & Virenfeldt ApS
11. Tegnestuen Vandkunsten med JAJA, NIRAS og Datic
12. Vilhelm Lauritzen Arkitekter med ARFY ApS, AFRY DK og STED By- og Landskab
13. WERK med Aaen Engineering, OJ Rådg. Ingeniører og Pablo Celis Trafikplanlægning
14. Wingårdhs med AKT II London og Kragh-Berglund.
15. Zaha Hadid Architects med Tredje Natur og Typsa.

 

Pressemeddelelse Metroselskabet

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder