C.F. Møller Architects / Bellerivestrasse 36 - Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Filippo Bolognese Images
C.F. Møller Architects / Bellerivestrasse 36 - Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Filippo Bolognese Images
20.8.2021

Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt

C.F. Møller Architects står bag en omfattende modernisering af den ikoniske, men forældede, schweiziske bygning Bellerivestrasse 36, som omdannes til en yderst bæredygtig bygning integreret med en omkringliggende park og Zürich-søen.

 

Kontorbygningen Bellerivestrasse 36 i Zürichs Seefeld-kvarter, der er opført i 1974, har siden 2004 været en del af ejendomsudvikleren Allreals portefølje af investeringsejendomme. Da lejekontrakterne udløber i 2021, benytter Allreal sig af muligheden for at modernisere erhvervsbygningen, og C.F. Møller står bag planerne for renoverings- og moderniseringsprojektet efter at være kommet bedst ud af en forundersøgelse foretaget af Allreal, der involverede i alt seks kontorer, hvor alle øvrige var schweiziske, i 2019.

Thue Borgen Hasløv - Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Mew

”Vi er glade for, at byggeriet nu går i gang efter at første del af rejsen, hvor projektet blev vundet i en konkurrence, hvor alle andre deltagere var fra Schweiz, og den efterfølgende optimering af designet er afsluttet i tæt dialog med Allreal og vores samarbejdspartnere. Vi glæder os til at se vores planer med en bygning, der både skal være med til at forme en bæredygtig fremtid og være et stærkt vartegn ved Zürichsøen, blive realiseret”, siger Thue Borgen Hasløv, associeret partner og leder af C.F. Møller Architects' konkurrenceafdeling i København.

Bellerivestrasse 36 / C.F. Møller Architects - Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Filippo Bolognese Images

Særdeles bæredygtig
Bygningen vil opfylde høje energi- og miljøstandarder, hvilket vil blive understreget med en planlagt LEED Platinum-certificering. Med et omfattende solcelleanlæg med en maksimal ydelse på over 600 kWp, der integreres i facaden og taget, vil bygningen blive et referenceprojekt til fremme af bæredygtigt byggeri i Allreal-porteføljen af afkastgivende ejendomme.

Partner Mads Mandrup Hansen, C.F. Møller Architects - Byggearbejdet på ikonisk schweizisk kontorbygning er begyndt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Mew

"Måske er det mest bemærkelsesværdige ved dette projekt, hvordan kunden, Allreal, har givet os mulighed for samt været villig og forudseende nok til at puste nyt liv i en eksisterende bygning og i kombination med dette benytte en integreret løsning med solceller. En mulighed for at transformere bygningens energibalance fra negativ til positiv og konvertere et slidt kendetegn til en ny grøn ressource for Zürich som by," udtaler Mads Mandrup Hansen, partner hos C.F. Møller Architects.


Allreal investerer over 50 mio. CHF i renoveringen af ejendommen.


Byggearbejdet gennemføres af Allreals egen afdeling Projects & Development.


Kontorbygningen forventes at stå færdig og klar til drift i anden halvdel af 2023.

 

Pressemeddelelse Allreal
C.F. Møller vinder opgave i Schweiz
Projektbeskrivelse

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder