Miljøvenlige løsninger
Alle bygningsdele er præget af høj detaljeringsgrad og bæredygtige materialevalg inden for rammerne af en sammenhængende komposition. Flertallet af boligerne har planløsninger med sigtelinjer og rumssammenhænge, der skaber værdi for beboerne. Boliggårdens udformning sker med blågrønne synergier med vegetation inspireret af skovhavekarakter med traditionelle nyttige planter.
Forslaget vil blive realiseret igennem en rationel byggeproces i kombination med nye løsninger, der minimerer materialeaffald og klimaaftryk. Bygningerne er planlagt til at blive opført med en konstruktion af krydslamineret træ, betonfri fundament og klimavenlige materialevalg eller genbrug. Den foreløbige klimaberegning svarer til cirka 160 kg CO2/BTA, hvilket er en halvering af referenceværdien for flerfamilieboliger ifølge svenske Boverket.
C.F. Møller Architects har tidligere samarbejdet med ALFA Development om Karnaphuset i Limhamn, der blev færdiggjort i foråret 2024.
Det nye projekt i Malmø er en vigtig del af danske ALFA Developments strategi om flere opgaver i Sverige.
"Vi leder efter flere projekter, hvor vi kan realisere vores vision om at bygge høj-kvalitetsboliger til en bred målgruppe og forbedre menneskers livskvalitet, samtidig med at vi respekterer miljøet, naturen og biologisk mangfoldighed. Disse er vigtige søjler i vores tilgang til by- og boligudvikling og passer perfekt til Malmøs bys ambitioner," siger Andreea Kaiser, ejer og administrerende direktør for ALFA Development.
Detaljeringsarbejdet påbegyndes i løbet af 2024, og byggeriet kan begynde i 2025. Planen er, at projektet kan være færdigt i 2027.
Placering: Hyllie, Malmø
Størrelse: 6.500 m2
Bygherre: ALFA Development
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Landskab: Plot Studio / C.F. Møller Architects
Konstruktion: Sitowise
Bæredygtighed: WSP
Træbygningskompetence: Xbuild
LFM30
ALFA Development