”Hannover Universitetshospital repræsenterer et vendepunkt i moderne hospital-design,” tilføjer Maibritt Dammann, associeret partner og leder af Healthcare-afdelingen hos C.F. Møller Architects. ”Ved at fokusere på tilpasningsevne, klimavenlighed og værdige rum skabt efter principperne for helende arkitektur, stræber vi efter at sætte nye standarder for, hvordan hospitaler kan være gode for både mennesker og klimaet.”
Designet inkluderer en lys facade af genanvendt aluminium ud mod den urbane Klinikplads, mens de udvendige flader får et naturligt udtryk i en varm rød nuance. Langs loopet forbinder en base af genbrugte mursten alle bygninger. Ud over brugen af genanvendte materialer omfatter bæredygtighedskonceptet desuden afskaffelse af tidligere asfalterede arealer, fremme af biodiversitet, kompakte bygningsvolumener og en hybrid trækonstruktion til de øvre etager, hvor behandlingsfaciliteterne placeres.
Udvidelsen af MHH kombinerer effektive bygningsstrukturer med omsorgsfuld patientpleje og klimavenlige byggeprincipper, hvilket styrker MHHs position som et førsteklasses universitetshospital med en international profil.
HENN x C.F. Møller Architects
Siden 2016 har det tyske arkitektfirma HENN og det danske C.F. Møller Architects samarbejdet om hospitalsprojekter i Tyskland. Deres fælles mål er at bidrage til både menneskers og planetens trivsel.
Inspireret af skandinaviske værdier og en holistisk designtilgang fokuserer deres arbejde ikke kun på arkitektonisk kvalitet, men også på sociale aspekter og effektive arbejdsgange. Med 100 års erfaring inden for sundhedsarkitektur i Skandinavien repræsenterer C.F. Møller Architects det globalt anerkendte koncept for Helende Arkitektur. Denne ekspertise suppleres af HENN’s teknologi- og effektivitetsdrevne arkitektur, som i årtier har formet storskala-projekter inden for industri og videnskab i Tyskland.
Projektfakta
Lokation: Hannover, Tyskland Grundareal: 137.000 m² Brugsareal: 46.600 m² (1. byggeetape)
Typologi: Masterplan, nybyggeri
Færdiggørelse: 2031 (1. byggeetape)
Program: Central akutmodtagelse, 24 operationsstuer, intensivafdeling, kliniske ambulatorier, patientstuer, personalefaciliteter, laboratorier, undervisningslokaler, administration, helipad
Arkitektur: ARGE HENN / C.F. Møller Architects
Bygherre: HBG Hochschulmedizin Hannover Baugesellschaft mbH
Projektbeskrivelse
Hannover Medizinische Hochschule (MHH)
Mediekit