C.F. Møller får kongelig hæder for flotte resultater i Sverige - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
31.5.2017

C.F. Møller får kongelig hæder for flotte resultater i Sverige

Den 30. maj overrakte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til C.F. Møllers datterselskab i Sverige. Arkitektvirksomheden får hæderen for flotte eksportresultater på det svenske marked, hvor C.F. Møller står bag flere bæredygtige og nyskabende byggeprojekter.
C.F. Møller får kongelig hæder for flotte resultater i Sverige - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
C.F. Møller får kongelig hæder for flotte resultater i Sverige - C.F. Møller. Photo: Peter Sikker

C.F. Møllers kontor i Sverige har siden etableringen i 2007 realiseret en række interessante projekter, der trækker på både danske og svenske erfaringer, og det har skabt vækst i omsætningen. Virksomheden har blandt andet implementeret flere bæredygtige løsninger i Stockholms byrum.


”C.F. Møller har for eksempel tegnet Värtahamnens nye færgeterminal, Värtaterminalen, der er helt central for Sveriges færgeforbindelse til Finland og Baltikum. Resultatet er blevet en flydende overgang mellem det centrale Stockholm og havneområdet med kraner og lagerhaller, hvor man blandt andet bruger taget på terminalen som grønt landskab med promenade og dermed også skaber et helt nyt byrum,” siger Ove Ullerup, ambassadør på Danmarks Ambassade i Sverige.


Bæredygtighed og samarbejde sikrer fremtiden
Fremover vil C.F. Møller fortsætte den bæredygtige tilgang til at vinde projekter i Sverige og resten af verden.


”Vi vil fortsætte den positive udvikling, hvor vi vil bruge erfaringer fra vores stærke portefølje inden for landskab, byudvikling og arkitektur. Vi arbejder med udgangspunkt i et nordisk værdisæt, hvor vores kontorer i Danmark, Norge, Sverige og England deler erfaringer på tværs af landegrænser for at skabe synergi og udnytte de bedste erfaringer som afsæt for moderne og nyskabende arkitektur,” siger Mårten Leringe, arkitekt, partner og VD hos C.F. Møller i Stockholm


C.F. Møller har flere projekter på vej i Sverige. Blandt andet en række boligprojekter med fokus på bæredygtigt træbyggeri, hvor virksomheden også bidrager til forskning på området i projektet ’Tall Timber Buildings’ i samarbejde med Lineé-universitetet i Växjö

 

Fakta: C.F. Møller

  • C.F. Møller er en af Skandinaviens førende og mest prisvindende arkitektvirksomheder. Grundlagt i 1924.
  • Virksomhedens arbejde omfatter en bred vifte af ekspertise, der dækker alle arkitektydelser, landskabsarkitektur, design, sundhedsplanlægning og managementydelser inden for brugerinddragelse, forandringsledelse, space planning, logistik, bygherrerådgivning og organisationsudvikling.
  • C.F. Møller har danske kontorer i Aarhus, København og Aalborg.


Fakta: Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje
• Tildeles personer, distributører eller danske virksomheder med hjemsted i udlandet.
• Prisen gives som anerkendelse for en fremragende indsats for at fremme afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet over en årrække.
• I 2016 blev Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje blevet overrakt 14 gange. Modtagerne repræsenterer danske virksomheder på markeder over hele verden.
• Moderselskaber til tidligere modtagere siger blandt andet om prisen, at den motiverer medarbejderne på deres eksportmarkeder, og at det er en god måde at vise deres anerkendelse på over for udenlandske samarbejdspartnere og datterselskaber.
• Hædersprisen forvaltes af en jury, der består af: HKH Prinsgemalen, Niels Due, Poul Due Jensen Foundation, Ulrich Ritsing, C.C. Jensen A/S, Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S og Jon Thorgaard, Udenrigsministeriet.
• Med æren følger en medalje, et diplom og retten til at bruge hædersprisens logo og navn.
• Følgende sponsorer gør det muligt at uddele Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje: Arla, AVK, Blue Water Shipping, ECCO, Foss, Lundbeck, Radiometer, Danfoss, Danish Crown, Grundfos og Oticon.


For yderligere information om Eksportforeningen Diplom & HKH Prins Henriks Æresmedalje: www.exportaward.dk 

 

Fakta: Eksportforeningen
• Eksportforeningen repræsenterer mere end 590 danske små, mellemstore og store eksportvirksomheder.
• Eksportforeningens medlemmer er grupperet i 13 netværk efter branche- og kundeinteresser i udlandet.
• Eksportforeningens kernekompetencer er netværk, fremstød og kurser inden for eksport.
• En videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at medlemmer af Eksportforeningen i snit har 49 procent mere eksport end den gennemsnitlige danske eksportør.


Kontaktoplysninger:
Sebastian Schwarz, Head of Member and Executive Services og ansvarlig for hæderspriser hos Eksportforeningen, tlf. +45 2366 7788, sebastian.schwarz@dk-export.dk

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder