Ny bygning till Danderyd Hospital - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects /Carlstedts Arkitekter
9.9.2020

Ny bygning till Danderyd Hospital

Danderyd Hospital tager nu det næste skridt med at indrette sig med faciliteter, der sikrer mere effektiv sundhedspleje og et bedre arbejdsmiljø. Hvis regionsrådet tager en endelig beslutning, ventes en helt ny hospitalsbygning tegnet af C.F. Møller Architects og Carlstedt Arkitekter at stå klar ved udgangen af 2024.
Ny bygning till Danderyd Hospital - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Danderyd Hospital tager nu det næste skridt med at indrette sig med faciliteter, der sikrer mere effektiv sundhedspleje og et bedre arbejdsmiljø. Hvis regionsrådet tager en endelig beslutning, ventes en helt ny hospitalsbygning tegnet af C.F. Møller Architects og Carlstedt Arkitekter at stå klar ved udgangen af 2024.

 

En større udvidelse af Danderyd Hospital i Stockholm været i gang i flere år. C.F. Møller Architects er sammen med Carlstedt Arkitekter i gang med at videreudvikle fremtidens hospitalsbyggeri med deres design af en af de nye hospitalsbygninger. Den 13-etager høje bygning vil rumme mindst 164 sengepladser, modtagelse og undersøgelseslokaler, supportfunktioner for tilstødende aktiviteter og en ny helikopterplatform. Bygningen vil blive forbundet med den nye bygning til akutafdelingen, hvilket vil styrke flowet mellem bygningerne.

 

– Den nye hospitalsbygning på Danderyd Hospital indfanger hospitalets eksisterende arkitektur på en moderne og effektiv måde, siger Vendela Martinac, kontorchef og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

Formen på den nye hospitalsbygning betyder, at besøgende vil blive mødt af en bygning i menneskelig skala, med indgangen placeret i de lavere dele af huset ud mod en park. Struktur og organisation har været vigtige aspekter i udformningen af facaden for at give mulighed for en fleksibilitet, der rækker ind i fremtiden. Strukturen er rationel og meget tydelig og afspejler den arkitektur, der karakteriserer Danderyd Hospital. Bygningsvolumenet er optimeret, så der er god udsigt fra plejeafdelingerne. På den underste etage med modtagelse og undersøgelseslokaler har det været vigtigt at sikre god kommunikation samt muligheden for at kunne cirkulere rundt.

 

Med den nye hospitalsbygning kan modtagelsen, undersøgelseslokalerne og sengeafdelingen opfylde de krav, som myndighederne stiller i dag. Den skaber desuden mulighed for at anvende moderne arbejdsmetoder, udføre patientsikker pleje og samtidigt gøre plejen endnu mere effektiv.

 

Fleksibelt byggeri
Formålet med projektet er at få en fleksibel bygning, der kommer til at indeholde almindelige hospitalsafdelinger, modtagelse og undersøgelseslokaler, hvis funktion med tiden vil kunne ændres uden at kræve større ombygning. – Vi har løst dette ved bl.a. at bruge en vinduesbånd-konstruktion, der giver en mere fleksibel vinduesstruktur, hvilket er afgørende for fleksibiliteten fremover, fortæller Vendela Martinac hos C.F. Møller Architects.

 

Læs mere

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder