Mountbatten House. C.F. Møller. Photo: Cityscape

Mountbatten House

Mountbatten House, en ikonisk kontorbygning fra 1970'erne, transformeres til kvalitetsboliger og offentlige faciliteter og bidrager til at revitalisere centrum i Chatham, Kent.
 Mountbatten House. C.F. Møller. Photo: Cityscape
Fakta

Bygherre

Medway Development Company

Adresse

Chatham, UK

Omfang

18.600 m²

År

2019-2021

Ingeniør

BDP - Structural Engineers; MLM – MEP Building Services, Sustainability, Fire Safety Consultants. dha – Transport Engineers

Arkitekt

C.F. Møller Architects i samarbejde med Lyall, Bills & Young Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

dha – Planning Consultant; Heritage Collective

Mountbatten House er en 12-etagers kontorbygning opført i en innovativ præfabrikeret beton-teknologi på en kreneleret sokkel af mursten. Projektet kombinerer fire vigtige tiltag: transformationen af Mountbatten House, design af en ny udvidelse, midlertidige facadeforbedringer på en gamle busstation og anlæggelse af en ny offentlig plads.

Ud over boliger af høj kvalitet vil der blive offentlige faciliteter på det transformerede tag og i stueetagen i form af restauranter, pop-up-shops, caféer samt plads til markedsboder og udendørs siddepladser.

Der skabes en række forskellige boligtyper, heraf mange gennemlyste lejligheder, som nyder godt af øst- og vestlyset og gode udsigter. Alle lejligheder forsynes med private rekreative rum i form af rummelige altaner.

De eksisterende betonfacadepaneler restaureres for at give et lysere facadeudtryk. Murværket bevares, for at understrege bygningens særlige arkitektoniske karakter. Nye altaner med skrå sider og farvede undersider i de bevarede facader tilføjer et nyt præg fra gadeplan.

Den nye tilbygning er formet efter vigtige sigtelinjer i området sådan, at de 12-etager aftrapper ned mod en afrundet gavl og teglkolonnade, som afslutter den eksisterende murstenssokkel. Derved friholdes kigget til et historisk teater og en bjergfæstning fra det 18. århundrede.

Fantastisk udsigt og innovativ genbrug

En ny hvælvet penthouse-etage på Mountbatten House omdanner og bryder bygningens flade taglinje og skaber offentlige faciliteter i form af et dobbelthøjt eventrum, som byder på en fantastisk udsigt over byens centrum, historiske vartegn og floden Medway.

Fjernelsen af lange ramper til en nedlagt busstation gør det muligt at omdanne de offentlige rum til en ny plads, der skal fungere som forplads til teatret og en ny indgang til det nærliggende Pentagon-butikscenter. Aktive facader i form af caféer, restauranter, markedsboder og pop-up-shops skaber nye muligheder for byens kommercielle, sociale og kulturelle dynamik.

I stedet for at nedrive det overflødige byggeri og generere affaldsmateriale, har det været muligt at give bygningen et nyt formål og opfylde fremtidige behov takket være den adaptive genbrug af Mountbatten Houses struktur, facadebeklædning og indlejrede energi.

Læs mere
Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.