"Med sin centrale beliggenhed har Lunds nye centralstation potentialet til at udvikle sig til byens bedste mødested. Arkitekterne har fokuseret markant på de rejsendes behov samt det offentligt tilgængelige område, der gør stationen åben og tilgængelig for alle igennem attraktive servicetilbud", siger Andreas Meyer, forretningsudvikler på Jernhusen.
"Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde med Elding Oscarson og ser frem til at arbejde sammen med Jernhusen, den svenske Trafikverket og Lund Kommune om at realisere dette projekt så hurtigt som muligt," siger Danyal Taylan, ansvarlig arkitekt C. F. Møller Architects.
Ny stationbygning og nyt byrum
Den nye centralstation vil spænde over jernbanesporene og skabe en ny værdifuld forbindelse til byen. Den forener dermed øst og vest med en ny indre plads over sporområdet, der overdækkes med et buet tag af træ.
To nye indgange på begge sider af sporområdet omdefinerer byens rum. Torvet, Clemenstorget, indrammes, og den eksisterende bygning Toldkammeret integreres med stationen. Mod vest skabes der et nyt mødested, hvor stationen integreres ind i et tilstødende parkmiljø med offentlig adgang.
Lunds Centralstation er en af Sveriges mest travle stationer, og den nye centralstation bliver et knudepunkt med handel, service og kontorer. Et nyt mødested i Lund, der samtidig tilføjer området en karakteristisk silhuet, der ses fra flere forskellige retninger i byen.
"Forslaget skaber med et konsekvent arkitektonisk greb en meget tydelig stationsbygning, som forbinder øst og vest med en ny indendørs plads," siger Jonas Elding, ansvarlig arkitekt Elding Oscarson Arkitekter.
Det vindende forslag
21 arkitektfirmaer blev i 2017 inviteret til at deltage i konkurrencen om at udforme Lunds nye stationsbygning. Af disse blev fire udvalgt til at arbejde videre med deres forslag. Heriblandt Elding Oscarson / C. F. Møller Architects forslag, der nu er udpeget som endelig vinder af opgaven.
De fire konstellationer, der gik videre:
- Elding Oscarson / C.F.Møller Architects
- 3XN
- Henning Larsen Arkitekter
- Belatchew Architects
Bedømmelsesgruppe:
- Andreas Meyer / Forretningsudvikler, Jernhusen
- Cecilia Pettersson / Forretningsområdeschef, Jernhusen
- Marcus Horning / Bygningsdirektør, Lund Kommune
- Ole Kasimir / Planchef, Lund Kommune
- Karolina Keyzer / Eksternt medlem
Rådgivende til vurderingsholdet:
- Sofia Bremer / Trafikverket
- Samuel Sjödin / Skånetrafiken
- Nicolas Cronberg, Region Skåne
Mere om projektet