C.F. Møller Architects vinder international konkurrence i historisk del af München - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects vinder international konkurrence i historisk del af München - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
3.12.2020

C.F. Møller Architects vinder international konkurrence i historisk del af München

C.F. Møller Architects er udpeget som vinderen i den inviterede internationale konkurrence om en ny, state-of-the-art, innovativ og unik erhvervs- og kontorbygning i Werksviertel-Mitte, München.
C.F. Møller Architects vinder international konkurrence i historisk del af München - C.F. Møller

Bygningen kaldes MK7 og er en del af et tidligere industriområde, som er ved at blive omdannet til et nyt trendy byområde. 

 

- MK7 er et vigtigt projekt for os. Ikke bare er det første gang, vi vinder et projekt i München, men projektet viderefører også mange af de bymæssige kvaliteter, vi har udviklet og forbedret gennem vores arbejde med vores projekter i Norden – hvor arbejde møder fritid og skaber fællesskaber mellem inde og ude på en ny og spændende måde, forklarer Mads Mandrup, Partner, arkitekt MAA.

 

Levende og fleksibel
I hjertet af Werksviertel-Mitte, München, tæt på byens centrum, danner MK7 ramme for en levende og fleksibel arbejdsplads forenet i en bygning, der byder på en spændende blanding af kontorer, kultur, underholdning og butikker. 
Udtrykt igennem en transparent bygningskonstruktion, der danner en stærk forbindelse mellem verden udenfor og indenfor, forbindes MK7-bygningen med det omkringliggende samfund på en gennemtrængelig, livlig og engagerende måde. Arkitekturen manifesterer sig som én stor, samlende gitterkonstruktion, der danner en tydelig kurve, inspireret af Werksviertels tidligere jernbanespor, og åbner sig mod en fælles gågade i området.

Energifyldt byrum

Det omkringliggende nabolag integreres med en stueetage i dobbelthøjde, der byder på masser af muligheder for butikker, fleksible kontorløsninger og co-working samt en arkade med offentlig adgang i midten af bygningen. Transparente og tydelige indgangspartier til alle sider forstærker bygningens evne til at skabe forbindelse mellem dens mangfoldige indhold og de bymæssige omgivelser, hvilket bidrager til at gøre MK7 en ny destination i byen. Den øverste del af bygningen består af fire kontoretager beliggende i en zigzag-form, hvor åbne og fleksible kontorlandskaber er vævet sammen med en række udvendige grønne gårde i varierende højde. Indvendigt skaber tre kerner forbindelse mellem kontoretagerne og bygningens base. Gårdene bidrager både til at trække dagslys ind i bygningens store etagearealer og maksimerer de mikroklimatiske kvaliteter gennem hele bygningsmassen samtidig med, at de bidrager positivt til at reducere varmeø-effekten. Bygningens overordnede gitterkonstruktion er både indvendigt og i facaden skabt af præfabrikerede elementer for både at reducere anlægsperioden og byggeomkostningerne og skabe passiv solafskærmning i form af en relief-præget struktur omkring de store vinduespartier. Bæredygtige materialer, som genanvendt beton og aluminium, er blandt de anvendte materialer i byggeriet.

 

Igangværende projekter i Tyskland udarbejdet af C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects har for nylig vundet to andre projekter i Tyskland; udvidelsen af det tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed i Berlin (Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und nukleare Sicherheit, BMU) og det nye hovedkvarter for den visionære tyske bank Berlin Hyp. Arkitektfirmaet arbejder også på opgaver inden for boligsektoren, sundhedsvæsenet og bæredygtig byplanlægning i Tyskland og har haft kontor i Berlin siden 2019.

 

Konkurrencedeltagere


MK7-konkurrencen blev afholdt af Patrizia Deutchland og de inviterede deltagere var:
• C.F. Møller Architects
• Allmann Sattler Wappner
• Henning Larsen
• Ingenhoven
• Müller Reimann

 

Projektbeskrivelse
PATRIZIA Press Release

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder