C.F. Møller Architects vinder international konkurrence om tysk banks hovedkvarter - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Beauty & the Bit
17.8.2020

C.F. Møller Architects vinder international konkurrence om tysk banks hovedkvarter

Den visionære tyske bank Berlin Hyp har et stærkt fokus på bæredygtighed, og banken har valgt C.F. Møller Architects som vinder af en international konkurrence om at tegne deres nye hovedkvarter i Berlin.
C.F. Møller Architects vinder international konkurrence om tysk banks hovedkvarter - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Beauty & the Bit
C.F. Møller Architects vinder international konkurrence om tysk banks hovedkvarter - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Berlin Hyp er en af Tysklands førende finansieringsinstitutter. Som en driver af udviklingen opfatter Berlin Hyp sig som en ansvarlig bank, der tilbyder sikre og stabile finansielle produkter samtidig med, at den agerer bæredygtigt og afsøger nye markeder. Denne tilgang kommer til udtryk i bankens nye hovedsæde, som er tegnet af C.F. Møller Architects, som er udpeget som vinder af en inviteret international konkurrence om bankens nye hovedkvarter i Berlin. Det nye hovedkontor for Berlin Hyp er designet til at understøtte bankens bæredygtige vision samtidig med, at det bidrager til den bymæssige overgang og udviklingen af det omkringliggende område i Berlin.

 

- Vi er glade for at få muligheden for at understøtte Berlin Hyp i deres ambition om at være førende indenfor bæredygtige investeringer og skabe et state-of-the-art kontormiljø til dem. Vores tilgang har været at designe et grønt og demokratisk miljø ved at integrere, indendørs og udendørs, bygning og landskab – noget som vi er passionerede omkring, og som i et større perspektiv er til gavn for vores byer, siger Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

Placeret ved krydset mellem Landwehrkanal og Corneliusbrücke, fuldender det nye hovedkvarter den eksisterende bebyggelse indenfor rammerne af kvarterets udviklingsplan.


Den 11 etager høje bygning fungerer som et referencepunkt på kanten af den vestlige del af Berlin. Facaden mod Budaperster Strasse er terrasseret fra det højeste punkt og ned til en historisk nabovilla på Budapester Strasse, så der skabes en respektfuld overgang mellem de forskellige bygningsskalaer.

 

Understøtter nye måder at arbejde på

Bygningen er designet til at kombinere nye aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer og dynamiske områder for dialog og udveksling af viden med rolige individuelle arbejdspladser til fordybelse og koncentration. Et stort samlende ’town hall’-område fungerer som mødested og kreativt arbejdsområde, hvor der kan afholdes stormøder og receptioner for kunder, forklarer Julian Weyer.

 

Fra det flere-etagers samlingsrum følger en serie af mindre, dobbelthøje rum bygningens aftrapning i højden, og skaber varierede arbejdsområder kombineret med grønne udendørsterrasser. På øverste etage afslutter en taghave og et konferencelokale rækken af fællesrum med flotte udsigter over Berlin, og i gårdhaven, mellem den nye og de eksisterende bygninger, er der skabt en grøn oase, der grænser op mod ’town hallen’ og et tilstødende café-område.

 

Højst bæredygtigt
Berlin Hyp er dedikeret til at ansvarlige og bæredygtige investeringer. I forlængelse af dette følger det nye hovedkvarter disse principper ved at stile efter DGNG Platin, den højeste DGNB-certificering.

 

Bygningens ydre udtryk flugter også med Berlin Hyps ambition om at være en ’grøn bank’, som er troværdig og tillidsvækkende. De begrønnede terrasser er kombineret med et en selv-skyggende facade, der reducerer solindfaldet og fremtræder både roligt og underspillet samtidig med, at solpaneler er integreret diskret i facadens natursten.

 

De nye hovedkvarter forventes færdigt i 2023.

 

Hovedkvarteret er navngivet B-One, som understreger den markante placering på Budapester Strasse 1 og som et udtryk for, at hovedkvarteret skal forene hele organisationen som et samlet team.

 

Deltagende hold i den inviterede konkurrence:
• C.F. Møller Architects (vinder)
• David Chipperfield Architects
• Love Architecture and urbanism ZT GmbH
• Gewers & Pudewill GmbH
• Thomas Müller Ivan Reimann Gesellshaft Architekten
• Dorte Mandrup
• Jürgen Mayer H. und Partner Architekten mbh

 

B-One Berlin Hyp HQ

C.F. Møller Architects vinder international konkurrence om tysk banks hovedkvarter - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder