C.F. Møller i konkurrence om Amsterdam Universitet
Sammen med hollandske Barcode Architects skal C.F. Møller give sit bud på, hvordan en ny Life Science-bygning skal udformes som del af Amsterdam Universitet.
Amsterdam Universitet skal bruge nye lokaler til områderne for folkesundhed og Life Science. Universitetet prækvalificeret C.F. Møller sammen med Rotterdambaserede Barcode Architects til at give et forslag til løsningen af nybyggeriet.
Samlet skal det hollandske universitet bruge mindst 24.000 m² og højest 35.000 m² nye faciliteter bestående af kontorer, undervisningslokaler, auditorier, laboratorier, offentlige rum og mere. Samtidig skal den nye bygning integreres stærkt i det nuværende universitetscampus og have en tæt forbindelse til de offentlige pladser omkring. Dertil kommer kælderfaciliteter.
C.F. Møller er i øjeblikket i gang med byggeriet af to af Europas mest moderne forskningsbygninger i Mærsk Bygningen i København, som er en tilbygning til Panum Instituttet og Biomedicum i Stockholm, der knytter sig til Karolinska Instituttet.