Gråalen - Norrtälje Havn - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
7.7.2020

Gråalen - Norrtälje Havn

Nyt boligkvarter med fokus på bæredygtighed og anvendelse af træ til konstruktion og facader vokser frem i Norrtälje havn.
Gråalen - Norrtälje Havn - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Gråalen - Norrtälje Havn - C.F. Møller. Photo: Mårten Lindquist

I Norrtälje, en time nordøst for Stockholm, har C.F. Møller Architects udformet boligkvarteret Gråalen, som er en del af udviklingen af Norrtälje havn. Kvarteret omfatter ca. 140 boliger fordelt på otte bygninger, heraf fire med konstruktion i massivtræ (krydslamineret træ). Til projektet hører en parkeringskælder, et fritidshjem, boliger tilpasset funkionshæmmede og et værksted for botilbuddet. Boligkvarteret er udformet med henblik på, at mennesker og familier med forskellige ståsteder i livet, forskellige baggrunde og forskellige livsstile skal kunne trives her.

 

C.F. Møller Architects, Slättö Förvaltning og Norrtälje kommune har i fællesskab truffet beslutningen om at bruge træ som hovedmaterialet til konstruktioner og og facader. Baggrunden for beslutningen er et ønske om at tage ansvar for projektets samlede miljø- og livscykluspåvirkning, hvilket også omfatter produktion, drift og affaldshåndtering.

 

Kvarteret udføres i et varieret design, der bliver en moderne fortolkning og forlængelse af Norrtäljes gamle bykerne, som omfatter mange velbevarede ældre træhuse.

 

"Med det nye boligkvarter Gråalen ønsker vi at bidrage med en inkluderende arkitektur med smukke detaljer og levende, offentlige rum, hvor menneskers tilstedeværelse og trivsel er i centrum", siger arkitekt Ola Jonsson.

 

Kendt for bæredygtighed
C.F. Møller Architects står også bag Sveriges højeste træbygning Kajstaden Tall Timber Building i Västerås. Den ni etagers høje bygning er udformet helt i krydslamineret træ, dvs. vægge, bjælkeværk, altaner samt elevator og trappeskakt er i træ. Virksomheden er desuden også kendt for Copenhagen International School, hvis facade er dækket af 12.000 solpaneler, hvilket gør skolen delvist selvforsynende med energi. Tidligere på året blev C.F. Møller Architects udpeget som en delt vinder af konkurrencen om det tyske miljøministeriums nye kontor i Berlin med et projekt, der både bruger træ i konstruktionen og integrerede solceller. Derudover er arkitektvirksomheden involveret i forskningsprojekter i både Danmark og Sverige, hvor det drejer sig om at skabe et mere bæredygtigt byggeri.

 

De første beboere forventes at flytte ind i Gråalen i løbet af første kvartal 2022.

 

Læs mere

Gråalen - Norrtälje Havn - C.F. Møller. Photo: Mårten Lindquist

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder