Mindes Christian Frederik Møller - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
31.10.2018

Mindes Christian Frederik Møller

I dag, den 31. oktober 2018, kan vi markere vores stifters 120 års fødselsdag.

Christian Frederik Møller blev født i 1898 i Skanderborg.


Med afsæt i en uddannelse som murer blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra han fik afgang i 1925.


Men allerede året inden, i 1924, grundlagde han den tegnestue, som i dag er vores arbejdsplads og rammen for skabelsen af utallige smukke, funktionelle bygningsværker.


C.F. Møller så ikke sig selv som kunstner, men som bygmester. Økonomien og håndværket var lige så væsentlige elementer som æstetikken.


Vores grundværdier kan alle læses tilbage i den kultur, som han og mange gode kolleger har formet gennem tiden, hvor passion og professionalisme koblet med lyst til at bringe fornyelse og tradition sammen har været afsættet for arkitektur af høj international klasse.


Indtil sin død den 5. november 1988 var C.F. Møller en aktiv del af tegnestuens dagligdag, og han har skabt et uvurderligt skatkammer og inspirerende fundament for vores virke - vores moderne arv.


Lad os sende en tanke til den gamle mester.


Sten på sten på sten gennem generationer - vi bygger videre for at gøre en forskel for mennesker og vores omverden.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder