Pris for banebrydende løsninger - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
2.4.2019

Pris for banebrydende løsninger

C.F. Møller Design og NORMBAU vinder "Design Plus powered by ISH 2019" for deres nye modulopbyggede siddesystem.
Pris for banebrydende løsninger - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Pris for banebrydende løsninger - C.F. Møller. Photo: Normbau

Funktionalitet og æstetik harmonisk forenet i ét enkelt produkt: det nye, modulopbyggede siddesystem udviklet af C.F. Møller Design i samarbejde med NORMBAU GmbH.


Systemet kombinerer sikkerheden ved et badeværelse med gode adgangsforhold med en række fleksible løsninger tilpasset brugerens behov. Systemet blev præsenteret på ISH 2019 i Frankfurt og opnåede en Design Plus-pris på åbningsdagen den 22. marts.


Nytænkende funktionalitet i tidløst design
Bag dets tidløse, enkle design skjuler dette diskrete indretningsprodukt i realiteten en højteknologisk løsning med avancerede funktioner, der kan tilpasses, så det opfylder brugerens individuelle behov. Ergonomi og æstetik har været i højsædet under udviklingen af sædet og den strukturerede overflade. Det diminutive design understreges af det slanke sæde og ryglæn med behageligt afrundede kanter. Selv når sædet er foldet op, forbliver det visuelle indtryk intakt. Det modulopbyggede siddesystem fås i hvidt og antracitgrå.


Udvidelsesmoduler til opfyldelse af individuelle krav
Sædet er fastgjort til en Vario-plade, hvilket gør det nemt både at montere og fjerne det igen. Sædet kan også fastgøres til et støttegreb i brusenichen eller til væggen alt efter, hvad brugeren foretrækker. Eftersom overfladernes glatte, ubrudte design er utroligt lette at rengøre, er sædet behageligt praktisk i daglig brug. Og med mulighed for at tilføje ekstramoduler, herunder ryglæn, armlæn og gulvstøtte, kan det fleksible siddesystem tilpasses alle krav. Armlænene fungerer uafhængigt af hinanden og kan foldes ud i to stillinger og dermed opfylde individuelle behov for støtte. Som en ekstra funktion kan der tilføjes en trykstyret gulvstøtte, der automatisk åbnes, når sædet foldes ud. Gulvstøtten fungerer som en velintegreret udvidelse af det samlede prisbelønnede design.


Design Plus-pris for banebrydende løsninger
De funktionelle og æstetiske egenskaber ved det nye, modulopbyggede siddesystem har også taget fagfolk med storm. Faktisk blev denne nyskabelse fra NORMBAU udvalgt som en af årets prisvindere af juryen for "Design Plus Powered by ISH 2019". Ifølge begrundelsen for nomineringen er produktet karakteriseret ved fremragende funktion sammenholdt med en gennemtænkt kombination af teknologi og design.


Om C.F. Møller Design
C.F. Møller Design er en del af C.F. Møller Architects. C.F. Møller Design samarbejder med danske og internationale virksomheder om design og udvikling af innovative produkter til bygninger, miljøer og mennesker.


Om NORMBAU
Siden dets grundlæggelse tilbage i 1954 har NORMBAU udviklet sig fra at være et familiefirma til at være producent og global leverandør af arkitekttegnet udstyr, elektroniske adgangskontrolsystemer og indretningssystemer af høj kvalitet.


Om ISH
ISH er verdens førende handelsmesse med fokus på ansvarlig anvendelse af vand og energi i bygningskonstruktioner. Messen udstikker de fremtidige tendenser for moderne badeværelsesdesign, bæredygtig opvarmning og aircondition samt intelligente systemer til hjemmet.

 

C.F. Møller Design
Normbau
ISH

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder