C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S - C.F. Møller. Photo: Stigsborg P/S / Tegnestuen Vandkunsten A/S
C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S - C.F. Møller. Photo: Stigsborg P/S / Tegnestuen Vandkunsten A/S
5.2.2020

C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S

C.F. Møller er af Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S udpeget som vinder af parallelopdraget om landskabsarkitektarbejderne vedr. Stigsborg Havnefront etape 1.

 

Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære udviklingsprojekter og en helt ny bydel i Aalborg inklusive Aalborgs største bypark, Stigsparken. Området er i alt på 54 hektar og strækker sig fra Limfjordsbroen i vest, Nørresundby i nord, Limfjordstunnelen i øst og Limfjorden i syd.

C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S - C.F. Møller. Photo: Mew

Etape 1 udgør et område på ca. 33 hektar og rummer ca. 2000 nye boliger svarende til 3900 beboere. Herunder det bæredygtige bofællesskab EcoVillage, som C.F. Møller Architects også står bag.


Opgaven for C.F. Møller Architects består i at designe og projektere rummene omkring husene til attraktive, levende og grønne byrum og boligkvarterer.
- Vi glæder os til at gå videre med denne opgave og udvikle Aalborg sammen med Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, fortæller Søren Tortzen, som er afdelingschef for C.F. Møller Architects’ kontor i Aalborg.


Udviklingen af Stigsborg Havnefront forventes at vare 25-30 år og resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7.500 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i 4-6 etager. Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv (kontorerhverv, cafeer, butikker etc.) vil også få plads i området.


Stigsborg P/S ejes delvist af Aalborg Kommune (49%) og delvist af private investorer (51%) nærmere bestemt A. Enggaard A/S og PFA Ejendomme. Selskabet er stiftet med det formål at stå for realiseringen af udviklingsplanen for 1. etape af Stigsborg Havnefront.


I Aalborg står C.F. Møller Architects bl.a. også bag den nye havnefront, som har opnået international hæder og har været en central del af Aalborgs seneste udvikling samt byggerier som Henius House (ungdomsboliger) og renoveringen af Magisterparken og Sundparken, som både er blevet præmieret internationalt og har bidraget til at løfte livskvaliteten i områderne.

C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S - C.F. Møller. Photo: Mew

Integreret design er nøglen til succes

C.F. Møller Architects har i dag kontorer I Aarhus, Aalborg, København, London, Stockholm, Oslo og Berlin og arbejder med arkitektur og byudvikling på tværs af kontorer og landegrænser. C.F. Møller Architects er kendt for en integreret designtilgang, hvor landskab og bygninger tænkes som et sammenhængende hele i stedet for to separate opgaver, der skal løses.

 

- Vi oplever at vores metode med at tænke landskab og bygninger sammen, bliver mere og mere efterspurgt både herhjemme og internationalt, og vi kan udnytte dette til fulde ved at arbejde på tværs af lande og involvere specialister. Det sikrer, at vi netop kommer hele vejen rundt om en opgave, fortæller Lasse Vilstrup Palm, som er associeret partner og chef C.F. Møller Architects’ Landscape & Urbanism-afdeling.

Udover arbejder i Danmark, så er C.F. Møller Architects også beskæftiget med byudviklingsprojekter i Sverige, Tyskland, Danmark, Irland, Finland og England.

 

Stigsborg Havnefront
Sundsholmerne EcoVillage Stigsborg
Landscape & Urbanism

EcoVillage Stigsborg Havnefront - C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt for Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder