C.F. Møller tegner nyt boligkvarter i Södra Värtan - C.F. Møller
9.11.2016

C.F. Møller tegner nyt boligkvarter i Södra Värtan

C.F. Møller har sammen med DinellJohansson fået til opgave at udforme et nyt boligkvarter for Wallfast i Södra Värtahamnen, hvor industriområdet nu forvandles til en attraktiv, levende bydel med 2.400 boliger og 10.000 arbejdspladser. Bydelen bliver en del af Stockholms miljøprofilområde Norra Djurgårdsstaden, som er et af Europas største byudviklingsområder.
C.F. Møller tegner nyt boligkvarter i Södra Värtan - C.F. Møller
Kvarteret Hull Boligkvarteret, som har fået navnet Kvarteret Hull, består af 10.000 kvm boliger og 10.000 kvm kommercielle lokaler, som forventes at stå klar i 2021. C.F. Møller og DinellJohansson står bag det forslag, som blev udvalgt til udformningen af boligerne. – At være med til at udforme et af Stockholms vigtigste byudviklingsområder er en utroligt spændende opgave. Vi er glade for, at vi er blevet bedt om at skabe unikke boliger i samklang med havnens udvikling, siger Mårten Leringe, som er adm. direktør for C.F. Møller Sverige. Variation og karakter Til forslaget er der hentet inspiration fra havnens rige historie og visionen om at skabe en tæt og bæredygtig bydel til fremtiden. Boligerne er sorteret efter type, så bygninger med henholdsvis hotelværelser, kontorer og lejligheder får deres eget udtryk. De forskellige facader er enten åbne eller tætte og laves med forskellige materialer afhængigt af ydre forudsætninger, såsom dagslys, vind og støj. – Husene varieres og får deres egen tydelige karakter og typiske havneindslag, hvilket bidrager til at skabe et oplevelsesrigt bybillede. På denne måde styrker arkitekturen det offentlige rum og øger livskvaliteten for beboerne, siger Sara Nilsson, som er arkitekt hos C.F. Møller. Socialt og grønt Der skabes nabofællesskab omkring et stort grønt gårdmiljø, og i stueplan kan beboerne samles i eksempelvis motionscentre, værksteder, caféer og restauranter. På taget er der drivhus, soldæk og fælles grønne terrasser til socialt samvær. Terrasser med bede giver plads til farvestrålende planter, som sender et tydeligt signal om den nye bydels økologiske profil. Høj miljøprofil Södra Värtan er en del af Norra Djurgårdsstaden og skal udvikles til at blive en bydel med en høj miljøprofil, hvor kontorer, boliger, handel og service samordnes med den eksisterende færge- og krydstogttrafik. Kvarteret Hull har en tydelig miljø- og bæredygtighedsprofil, som er drivkraften i hele projektet. Byggeriet vil være forrest i udviklingen, når det gælder om at udnytte energi fra solceller, dagslys og søvand, og med hensyn til materialevalg, vandudnyttelse, affaldshåndtering, transport og indeklima.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder