Stemningen er i top under dagens rejsegilde. Fra højre ses partner og arkitekt Klavs Hyttel, C.F. Møller, og Orla Overgaard Nielsen og Villy Vraa Nielsen fra Stubkjær Invest. - Rejsegilde i Ceres Byen på C.F. Møller-projekt - C.F. Møller. Photo: Mette Kirk/C.F. Møller
30.9.2016

Rejsegilde i Ceres Byen på C.F. Møller-projekt

Torsdag var der rejsegilde på kommende boliger til studerende og unge familier, som er tegnet af C.F. Møller, der også har skabt den samlede udviklingsplan for den nye bydel på Ceres-bryggerigernes tidligere grund.
Rejsegilde i Ceres Byen på C.F. Møller-projekt - C.F. Møller. Photo: Mette Kirk/C.F. Møller
Rejsegilde i Ceres Byen på C.F. Møller-projekt - C.F. Møller. Photo: Mette Kirk/C.F. Møller
Ceres Byen er en ny bydel, der ligger centralt i Aarhus, som er under opbygning, og med rejsegildet på C.F. Møllers projekt ’Bryggerhaven’, er bydelen et skridt nærmere målet om en levende bydel med erhverv, studiemiljø, parker og attraktive boliger. Grønt hjerte C.F. Møllers bidrag til dette, udover at stå bag masterplanen for den samlede transformation af området, er projektet ’Bryggerhaven’, som skaber 230 boliger for studerende og unge familier. Bebyggelsen ligger som nabo til; Ceres Corner, et andet C.F. Møller projekt. Bryggerhaven er opdelt i mindre, delevenlige lejligheder med to-tre rum samt ét-værelses studios, der især henvender sig til byens unge og studerende samt den unge familie. Boligblokkene opføres i murværk med partier af træ ind mod gården og opføres forskudt, så det samlede byggeri fremstår med et varieret facadebillede. Hjertet af byggeriet er et grønt gårdrum, der rummer et blødt og bakket græslandskab, der er anlagt med mulighed for sollys dagen igennem og aftensol i sommerhalvåret. Målet er her, at tilføre bylivet et strejf af landlig idyl med opholdsarealer ind imellem gårdrummets små bakker og niveauforskelle. Til gårdrummet er der fri adgang gennem små passager imellem bygningerne samt fra Ceres Allé, hvor en stor teglbue markerer indgangen til gårdkomplekset. Alle lejligheder i byggeriet får adgang til egen altan. Arkitekt: C.F. Møller Landskab: C.F. Møller Landscape Ingeniør: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen Entreprenør: A. Enggaard Bygherre: A. Enggaard & Stubkjær Invest

 

Læs mere om Ceres Corner.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder