C.F. Møller designer Carlsbergs nye hovedkontor - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
10.2.2017

C.F. Møller designer Carlsbergs nye hovedkontor

Carlsberg Group kan nu offentliggøre, at koncernen har et nyt hovedkontor på vej i Valby. C.F. Møller har designet kontorkomplekset. Byggeriet går i gang sidst i februar 2017.
C.F. Møller designer Carlsbergs nye hovedkontor - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller

Det nye kontorbyggeri skal ligge i Carls historiske have på toppen af Valby Bakke op ad Valby Langgade og Søndermarken. Valby Bakke er det sted, hvor det hele startede for Carlsberg tilbage i 1847, da firmaets grundlægger, J.C. Jacobsen, flyttede ud af byen for at få adgang til rent vand for at brygge som god en øl som muligt.

 

Når Carlsbergs nye hovedkontor er færdigbygget, vil Carls Have for første gang blive åbnet op for offentligheden.

 

Den fire etager høje bygning får en samlet størrelse på 15.500 m² plus 7.700 m² underjordisk parkering.

 

C.F. Møller er projektets rådgivende arkitekt. Carlsberg A/S er bygherre, mens EKJ Rådgivende Ingeniører A/S er bygherrerådgiver. Alectia A/S er rådgivende ingeniør, og Rambøll står i spidsen for byggeledelse og koordination af sikkerhed og sundhed. Aarsleff er hovedentreprenør.

 

Byggeriet af Carlsbergs nye hovedkontor begynder sidst i februar 2017 og er programsat til at blive færdiggjort ultimo 2019.

 

 

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder