Spadestik skal skabe liv i Ørestad - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
13.9.2016

Spadestik skal skabe liv i Ørestad

C.F. Møller og JFP står bag 252 ungdomsboliger på Eksercerpladsen ved DR Byen i København. En blanding af boliger, cafeer og butikker skal skabe et nyt liv i området.
Spadestik skal skabe liv i Ørestad - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
Overborgmester Frank Jensen tog mandag den 12. september første spadestik til Eksercerpladsen i Ørestad Nord. Med byggeriets placering får projektet en særlig rolle i udviklingen af bykvarteret lige syd for DR Byen og tæt på områdets metrostation. - Med denne centrale placering er det vigtigt, at huset giver noget tilbage til Ørestad i kraft af byliv. Og netop bylivet er i høj grad tænkt ind, idét byggeriet vil huse hundredevis af studerende, et supermarked og hele to caféer. Det bliver et godt tilskud til kvarteret, hvor Den Grønne Karrés ca. 170 udlejningsboliger står klar allerede sidst på året, og som om bare et års tid befolkes af cirka 2.500 Nordea-medarbejdere, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn, i en pressemeddelelse. Skal smitte af på området Calum Ørestaden K/S står bag byggeriet, som skal drives af boligorganisationerne KAB og SAB. Her kommer 17.000 m² ungdomsboliger med en aktiv stueetage, som skal rumme et supermarked og to cafeer. Øverst på bygningen kommer 10 penthouselejligheder, mens kælderen bliver til et parkeringsanlæg. - Udover muligheden for attraktive, nye ungdomsboliger bliver en vigtig faktor at få skabt en driver for nye aktiviteter i området. Med placering ved Emil Holms Kanal håber vi, at projektet kan være med til at skabe et aktivt liv også i kanalens sydlige del. Det kan smitte af på området, siger Mads Mandrup Hansen, partner i C.F. Møller. Det glæder direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, at der nu realiseres et boligprojekt så tæt på metrostationen. - Det bliver fint, at endnu et byggeri nu igangsættes, og de kommende beboere skal glæde sig til kombinationen af udsigten over Amager Fælled, indkøbsmulighederne, de store kultur- og undervisningsinstitutioner nærved og samtidig placeringen klos op ad Metroen, hvor man kan komme hjem fra Kongens Nytorv på bare fem minutter, siger han. JFP A/S udfører byggeriet i totalentreprise med C.F. Møller og Niras som rådgivere. C.F. Møller står i forvejen bag en lang række af landets markante ungdomsboligprojekter: I Odense afsluttede tegnestuen i 2015 det eftertragtende Campus Kollegie på Syddansk Universitet og er aktuelt i gang med et nyt projekt på Stenfiskerkajen ved Odense Havn, og for Himmerland Boligforening har C.F. Møller modtaget stor hæder for ungdomsboligerne i Henius House i Aalborg. Projektet modtog i 2015 Betonelementprisen og Utzon-statuetten samt Aalborg Kommunes arkitekturpris.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder