Nyt kontor i London - C.F. Møller
17.10.2018

Nyt kontor i London

C.F. Møller Architects' London-afdeling er blevet for stor til kontoret i Metropolitan Wharf og flytter til større lokaler i Shoreditch i London den 22. oktober.
The Darwin Centre - Nyt kontor i London - C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod
Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre - Nyt kontor i London - C.F. Møller. Photo: Mark Hadden

London-afdelingen er vokset, lige siden kontoret blev etableret i 2001. 
Det betyder, at afdelingen er blevet for stor til de nuværende kontorlokaler i Metropolitan Wharf og flytter til større lokaler i Shoreditch.


- Vi er meget glade for den modtagelse, vi har fået siden starten her i Storbritannien, og jeg vil gerne takke vores kunder for det langvarige samarbejde og alle medarbejdere hos C.F. Møller Architects, som har gjort det muligt.
Det glæder mig meget, at der er efterspørgsel efter arkitektur med et stærkt fokus på trivsel – både når det gælder miljø og mennesker – i Storbritannien, hvor vi blander vores skandinaviske kulturarv med både eksisterende og nye innovative bygningstraditioner, siger Rolf Nielsen, som er associeret partner i London.


Han driver London-afdelingen sammen med direktør Teva Hesse.


Der er i dag ca. 32 medarbejdere i London-afdelingen, som findes på nedenstående adresse fra den 22. oktober.


C.F. Møller Architects
Telephone House
69-77 Paul Street

London EC2A 4NW

 


Igangværende projekter i Storbritannien
London-afdelingen står bag udvidelsen af Darwin Centre og kraftvarmeværket Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre, som er realiseret.
Kontoret arbejder i øjeblikket på en revitalisering af Laindon Centre, boligprojekterne Blackhorse Yard og Blackwell Reach, psykiatriske hospitaler i Springfield og Tolworth samt renovering af Den Danske Kirke i London – for at nævne nogle få eksempler.


Om C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects Møller er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med 90 års prisvindende arbejde i Norden og på verdensplan.
Designløsningerne skabes metodisk og helhedsorienteret efter en grundig analyse af den lokale kontekst.


Vi tilstræber at sætte nye globale standarder ved at fremme en designtilgang, der på enestående vis integrerer byplanlægning, landskabsdesign, arkitektur og design af specifikke bygningsdele.
C.F. Møller Architects har kontorer i London, København, Aarhus, Aalborg, Stockholm og Oslo.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder