C.F. Møller har stået i spidsen for den omfattende renovering, som værner om det historiske byggeri, men som samtidig giver d'Angleterre et nutidigt klassisk formsprog.
Målet har været at genskabe Hotel d'Angleterre som et "grand palace". Facaden er malet i en sofistikeret gråhvid farve og nye, mørkegrønne vinduer skaber en flot kontrast til den hvide facade.
I stueetagen åbner hotellet op mod byen med storslåede specialdesignede vinduer og døre, og restauranten og en ny champagnebar inviterer københavnerne indenfor.
Det nye d'Angleterre har fået færre, men større værelser, 90 i alt med Royal Suite på 250 m2 som den største. Ikke to værelser er ens, men holder sig alle inden for den samme elegante, lyse farveskala. De historiske banketsale og saloner er restaureret og kan nu rumme selskaber på op til 580 personer.
Læs mere om renoveringen af d'Angleterre
Hotel d'Angleterre Magazine (PDF)