Re-imagining the Garden City er et 45 hektar stort masterplan projekt, der bygger på en gentænkning af principperne bag det britiske byhavekoncept, Garden City Movement, hvor der lægges vægt på et bæredygtigt og socialt samfund.
World Landscape Architecture (WLA) er en årlig, international prisuddeling, der hylder landskabsarkitekter over hele verden. WLA Awards anerkender det innovative arbejde, som professionelle landskabsarkitekter og studerende udfører på verdensplan.
- Vi glæder os over, at vores forslag til masterplan og udvidelse af Letchworth Garden City vandt en pris ved årets World Landscape Arhitecture Awards. Vores gentænkning af den traditionelle landsby med et synergistisk forhold til en bredere produktiv landskabsstrategi blev anerkendt for sin fremragende rolle i kategorien ”Cocept- Analysis and Planning. Denne store anerkendelse af vores design er et udtryk for vores teams talent, og jeg lykønsker alle, der var involveret, siger Rolf Nielsen, associeret partner, arkitekt MAA ARB RIBA, fra London.