23.3.2015
Nyt Sundhedshus i Brønderslev
Region Nordjylland ønsker at tiltrække flere læger. En af regionens satsningsområder er en række sundhedshuse i det nordjyske, der skal danne rammen om unikke sundhedsfaglige fællesskaber - og forenkle adgangen til sundhedsvæsenet for områdets borgere. Det seneste er Brønderslevs nye 5000 m²-store sundhedshus tegnet af C.F. Møller, der netop er opført på bar mark ved nord-grænsen til byen.