C.F. Møller Architects ønsker at skabe projekter, hvor videnskabsbygninger bliver smeltedigler, der kan skabe et socialt og tværfagligt miljø, hvor kloge hoveder kan udveksle lige så mange ideer over en kop kaffe som ved reagensglassene i et laboratorium.

Den overordnede planlægning definerer en ny måde at samle forskere på i en stimulerende, transparent arkitektur, hvor de omkringliggende bygninger og konteksten skaber muligheder for at forvandle ethvert sted til en summende campus. Et sted, der er i stand til at fremvise og udtrykke visionen om videnskab, samtidig med at man fremmer innovation, tiltrækker talenter og gør brugerne stolte.

Man skulle tro, at den vigtigste del af forskningsmiljøet er at være i laboratorierne, foran kolben eller foran computeren. Men faktum er, at man får de bedste ideer, når man drikker en kop kaffe ude på forskertorvet, eller når man støder på en kollega fra et af de andre niveauer, siger Ole William Petersen, professor i vævsmorfologi og differentiering, DSc., på Københavns Universitet og en af brugerne af Mærsk Tårnet.

C.F. Møller Architects' erfaring med at designe laboratorier og forskningskomplekser, der sætter nye standarder, går helt tilbage til starten af deres arbejde med arkitektur. Kernen i designtilgangen er at sætte mennesker og velvære i centrum. Dette bidrag til opbygningen af skandinaviske velfærdssamfund har været rygraden i C.F. Møller Architects' arbejde helt fra starten med Aarhus Universitet i 1924 som det første store projekt, der stadig rangerer som et af verdens bedste universiteter. Næsten et århundrede med opførelse af forskningsfaciliteter har givet viden, erfaring og forståelse af, hvad der er vigtigt, når det handler om at realisere komplekse tekniske ambitioner inden for sundhedspleje, uddannelse og kultur.

Integration af det omgivende samfund
Ved arbejde med store institutioner som forskningsfaciliteter eller sundhedsbygninger er det afgørende at etablere en involvering og synergi med det omgivende samfund, landskab og offentlige rum.

Jo mere synergi og engagement der er med lokalområdet, jo lettere er det for os at skabe en bygning, der omfavner åbenhed og bidrager til samfundet med kvalitet. Det kan gøres ved at inddrage rum og attraktioner i bygningen, som rækker ud over bygningens egne brugere og skaber en naturlig og generel tilgængelighed for offentligheden, siger Klavs Hyttel.

På Karolinska Instituttet i Stockholm har åbenheden i den nye laboratoriebygning Biomedicum skabt en gennemsigtig, indbydende stueetage med offentlig adgang til atriummet samt en café og offentlige udstillingsrum. Der blev etableret forbindelser gennem den lokale park for at styrke offentlighedens adgang til instituttet, hvilket har gjort Biomedicum til et centralt mødested i området. Det har skabt et karakteristisk ikon for den forskning i verdensklasse, som Karolinska Institutet er kendt for.
Mærsk Tårnet ligger i det centrale København, og det har derfor været vigtigt at sikre, at bygningen både er forbundet med sine omgivelser og skiller sig ud ved at bidrage til det livlige lokalområde. Her kan alle områder af samfundslivet mødes, og der er en stærk og indbydende forbindelse mellem samfund og videnskab. Med den indbydende, bæredygtige campuspark og det åbne torv ved hovedindgangen er Mærsk Tårnet fuldt integreret med det omgivende lokalområde.

Det er en stor dag for Københavns Universitet, men også en meget stor dag for København som by, fordi Mærsk Tårnet er en gave til forskning, viden og uddannelse. Men det er også en stor gave til indbyggerne i København, fordi det er et smukt tårn, og der bidrager til byen med sin stueetage og sine haver, og det er vi meget glade for, siger Frank Jensen, borgmester i Københavns Kommune.

Mærsk Tårnet er offentligt tilgængeligt i åbningstiden og har stier til både cyklister og fodgængere ved foden af bygningen. Dermed fremmer bygningen social bæredygtighed og integreres og forbindes med sine omgivelser.

Fleksibilitet
Når der skabes løsninger til et samfund, der er i hurtig udvikling, fordi laboratoriekravene og arbejdsvilkårene ændrer sig over tid, er bygningerne nødt til at have en høj grad af fleksibilitet.

Fleksibilitet i laboratorie- og sundhedsbygningerne betyder, at installationselementer kan flyttes rundt, og det sikrer, at de er opdaterede. Forholdet mellem kontorer og laboratorier er i konstant forandring, og det er vigtigt at omfavne alsidigheden og det skiftende behov for dette. Det gøres ved at sikre, at de installationer, der bruges i laboratorierne, også forefindes i kontorområderne og omvendt, siger Klavs Hyttel.

Med Biomedicum har Karolinska Instituttet fået et miljø, der fremover vil samle forskningen, med ekstremt fleksibelt udstyrede laboratorier og kontorfaciliteter, der kommer til fungere som katalysator for det tværgående samarbejde mellem de forskellige forsknings- og studiemiljøer. Det generelle forskningslayout er opdelt i en sammenhængende todelt løsning med kontorer og laboratorier. Kontorområderne er placeret i den ydre perimeter, mens en bred laboratoriezone udgør den inderste del, som grænser op til den indre gårdhave.

Karolinska Instituttet er verdensberømt for sin grundforskning, og med Biomedicum vil denne forskning nå nye højder, siger Karolinska Instituttets formand Ole Petter Ottesen.

Hos Darwin Centre er kontorområderne designet med fokus på fleksible møbler, der kan opstilles i forskellige grupperinger og hurtigt flyttes rundt, så forskerteams kan sammensættes og omrokeres.

Dagslys skaber velvære
Dagslys er altid en vigtig faktor, når vi designer vores bygninger. Bygningens placering og dens form styres af dagslyset og miljøforhold. Det betyder, at vi arbejder med facader, der kan beskytte mod overophedning og styre dagslyset. Dermed opnår man de mest optimale forhold for placeringen af visse funktioner i bygningen, siger Klavs Hyttel.

Optimeret dagslys er en af de vigtigste funktioner, der sikrer, at Phama Science Building er bygget som lavenergiklasse 2015 med et samlet energibehov på maks. 41 kWh/m² pr. år.

På Akershus Universitetshospital i Bergen illustrerer kompleksets design, hvor stor vægt der er lagt på dagslys for alle arbejdspladser. Dette indrammer også udsigten til det omgivende landskab og skaber kontakt med det udendørs miljø.