UNICEF Campus 4 - C.F. Møller Architects skal realisere verdens største UNICEF-centrallager i Nordhavn - C.F. Møller. Photo: PLH/NIRAS/SLETH/Frost Larsen
UNICEF Campus 4 - C.F. Møller Architects skal realisere verdens største UNICEF-centrallager i Nordhavn - C.F. Møller. Photo: PLH/NIRAS/SLETH/Frost Larsen
12.7.2025

C.F. Møller Architects skal realisere verdens største UNICEF-centrallager i Nordhavn

 

C.F. Møller Architects indgår i det vindende konsortium sammen med totalentreprenør MT Højgaard og den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia Danmark til opførelsen af det nye UNICEF Campus 4 i Nordhavn. Byggeriet har en samlet værdi på 1,66 mia. kr. og skal stå færdigt ved udgangen af 2028.


Det nye verdenslager bliver et imponerende bygningskompleks på 63.000 etagemeter, der skal erstatte UNICEFs eksisterende faciliteter på Oceanvej i Københavns Nordhavn. Projektet er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med Arkitektfirmaet Frost Larsen, og nu overtager C.F. Møller opgaven med at færdigprojektere og realisere byggeriet.

Franz Ødum, partner & architect, C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects skal realisere verdens største UNICEF-centrallager i Nordhavn - C.F. Møller. Photo: Hans Christian Jacobsen

Et komplekst byggeri med international betydning
UNICEF Campus 4 bliver centrum for organisationens globale nødhjælpsarbejde og omfatter en administrationsbygning på ca. 15.000 m² med besøgscenter og konferencefaciliteter samt et samlet lagerareal på ca. 48.000 m². De to fuldautomatiske højlagre får kapacitet til mere end 75.000 paller - markant mere end det nuværende verdenslager.

 

"Dette er et projekt af international betydning, der ikke kun handler om arkitektur og byggeri, men om at skabe de bedste rammer for UNICEFs vitale arbejde med at hjælpe verdens mest sårbare," siger Franz Ødum, partner og arkitekt i C.F. Møller Architects.

UNICEF Campus 4 - C.F. Møller Architects skal realisere verdens største UNICEF-centrallager i Nordhavn - C.F. Møller. Photo: PLH/NIRAS/SLETH/Frost Larsen

Klimavenlighed i fokus
Administrationsbygningen skal certificeres til DGNB Guld som del af projektets omfattende bæredygtighedsstrategi. Byggeriet skal leve op til de danske BR18's klimakrav og integrere både biogene materialer og genbrugsmaterialer i byggeriet. Projektet trækker samtidig en tydelig linje til FN’s verdensmål – herunder klima, ansvarligt ressourceforbrug og sundt arbejdsmiljø – og indgår som en aktiv del af projektets design- og materialevalg.

 

Nordhavn som global logistik-hub
Bygherren By & Havn ser projektet som en naturlig videreudvikling af Nordhavns rolle som international forsyningshavn. Adm. direktør Anne Skovbro udtaler: "Nordhavn og UNICEF hører sammen. Og vi er utroligt glade for, at UNICEF har valgt at udbygge deres verdenslager i Nordhavn, som på den måde er med til at fastholde Københavns særlige historik som en vigtig forsyningshavn. At bygge et så stort verdenslager er ikke en nem opgave – det er utroligt teknisk og kræver specialistviden i forhold til totalentreprisen, men også i forhold til de fuldautomatiske processer, som skal gøre lagerets funktion smidig og hurtig. Og der er vi sikre på, at MT Højgaard, C.F. Møller Architects og Artelia er de helt rigtigt til opgaven.”
Det nye UNICEF Campus 4 placeres i Københavns Ydre Nordhavn som del af udviklingen af et nyt erhvervsområde, der også omfatter en ny containerhavn.

 

Fakta om UNICEF Campus 4:

• Bygherre: By & Havn I/S
• Lejer: Bygningsstyrelsen (for Udenrigsministeriet)
• Bruger: UNICEF Supply Division
• Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark
• Arkitekt: C.F. Møller Architects (opførelse

• Design: PLH i samarbejde med NIRAS, SLETH og Frost Larsen

• Rådgivende ingeniør: Artelia Danmark
• Samlet værdi: 1,66 mia. kr.
• Areal: 63.000 etagemeter
• Byggestart: Efterår 2025
• Færdiggjort: Udgangen af 2028

 

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder