23. oktober er en festdag i Bergen. Her indvies en ny sengebygning til Haraldsplass Diakonale Sygehus af statsminister Erna Solberg og med deltagelse af bl.a. sundhedsminister Bent Høie og repræsentanter fra Haraldsplass Diakonale Sygehus.

- Bygherre, stiftelsen og den gamle bebyggelse på Haraldsplass er helt unik, og det har været en ære at videreføre den stolte og smukke bygningsarv på Haraldsplass. Som arkitekter er vi optaget af vores omgivelser og forskning og erfaring viser, at vi påvirkes af omgivelserne. Derfor var det ekstra inspirerende at arbejde med Haraldsplass, som har særpræg og kvaliteter fra forskellige tidsperioder. Ikke desto mindre er det arkitekt Per Griegs bygningsstruktur fra 1940, som er selve rygraden i stedet, som det er i dag, fortæller Christian Dahle, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

Bryder med det traditionelle
Ulig traditionelt sygehusbyggeri er der ingen lange korridorer. Sengeafdelingerne ligger rundt og langs to store overbyggede atrier, der danner rammen om to forskellige fællesarealer: Et offentligt ankomstrum med reception, café, butik og opholdsområde og et mere privat rum kun for patienter og deres gæster. Atrierne sørger for, at der trækkes dagslyset ind i bygningen og skaber let orientering og oversigt.
Alle patienter får adgang til udsigten over dalen og byen, fordi nybygningen følger Møllendalselvens forløb og slår et knæk i facaden.

Nybyggeriet tilføjer 170 nye sengepladser til akutmodtagelsen.

- Vi har i arbejdet med Haraldsplass bl.a. brugt vores erfaringer fra Akershus Universitetshospital i Oslo samt to fine opgaver i Bergen for Haukeland Unversitetssygehus; en netop færdigbygget akutmodtagelse og en laboratoriebygning, der samler forskningslaboratorier og laboratorier til patientdiagnostik, fortæller Christian Dahle.

Den officielle indvielse finder sted for indbudte gæster den 23. oktober.

Respekt for historien
Det oprindelige sygehus blev indviet i 1940. Der var plads til 100 patienter, søstre fra Diakonisse Stiftelsen samt elever på sygeplejerskeskolen. Kendetegnende var, at patienterne havde udsigt over byen og fjorden,

- Vi kalder normalt Haraldsplass den smukke svane ved foden af Ulrikken. Mange hospitaler har bygninger og omgivelser, der er fremmedgørende for folk. Per Griegs arkitektur er præcis og stram i sin struktur og samtidig smuk og venlig. Per Grieg var også en af de store og vigtige Bergen-arkitekter, der har sat sig spor i og inspireret hele arkitektmiljøet. Han fik sin inspiration fra udlandet, men kendte sine rødder og historie. Ligesom diakonisse-stiftelsen kom fra udlandet og nu er rodfæstet i Bergen, fortæller Christian Dahle og uddyber, hvilken betydning det har haft for tilgangen til arbejdet med Haraldsplass,

- Per Griegs Haraldsplass er et af de vigtigste værker i hans lange karriere. Vi mener, det er vigtigt at have respekt og forståelse for de kvaliteter, der er på stedet og ønskede at bringe disse kvaliteter videre med den nye sengebygning. Haraldsplass er en institution, der har en lang historie med pleje og denne pleje der udstråler fra stedet, fra de mennesker, der arbejder der til de bygninger, der huser Haraldsplass’ patienter, studerende og personale.

Anerkendt for healthcare
C.F. Møller Architects er verden over anerkendt for sin ekspertise indenfor healthcare. C.F. Møller står bl.a. bag Akershus Universitetssygehus i Oslo, Akut- og infektionsklinikken til Skånes Universitetssygehus i Malmø og Aarhus Universitetshospital som er blandt de senest afsluttede projekter. I øjeblikket arbejder C.F. Møller Architects på sundhedsbyggerier i Tyskland, England og Danmark. Kendetegnende for alle projekter er en evidensbaseret tilgang, der også er kendt som Healing Architecture.

Igangværende projekter i Norge
I Norge er C.F. Møller Architects netop nu i gang med to store projekter, som begge er placeret i Oslo. Det ene projekt er Fjordporten – Nordic Light ved Oslo centralstation sammenfletter Fjordporten transport, arbejde, fritid, kultur og erhverv i et fremadrettet og robust knudepunkt ved at forene tradition og fornyelse. Projektet er skabt i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter.

Lige overfor dette projekt, Biskop Gunnerups Gate 14 B, er C.F. Møller Architects i gang med et andet projekt, som også er et højhus, og som er udviklet i samarbejde med Kristin Jarmund Arkitekter, og Urban Planners Rodeo Arkitekter. Her etableres et nyt byrum med torv, hotel og højhus, som skaber attraktive opholdsarealer og effektive urbane forbindelser.
Biskop Gunners gate 14B skal være et internationalt foregangsprojekt, når det gælder miljø og bæredygtighed. Projektet skal styrke områdets udvikling og tydeliggøre Oslos ambition om at gøre netop denne del af byen bedre til at håndtere mange trafikanter samtidig med, at den skal være attraktiv som opholdssted.