Mærsk Tårnet vinder pris ved the World Architecture Festival - C.F. Møller. Photo: Adam Mørk
17.11.2017

Mærsk Tårnet vinder pris ved the World Architecture Festival

C.F. Møller Architects er blevet udråbt som vinder i kategorien Higher Education & Research med det netop færdigbyggede Mærsk Tårn i København.
Mærsk Tårnet vinder pris ved the World Architecture Festival - C.F. Møller. Photo: Adam Mørk
Mærsk Tårnet vinder pris ved the World Architecture Festival - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Mærsk Tårnet er et state-of-the-art forskningscenter i hjertet af København. Mærsk Tårnets arkitektur er baseret på en idé om at skabe samhørighed – mellem forskere, studerende og byen. Med sine 3.000 kobberskodder og relief-agtige udtryk, state-of-the-art forskningsfaciliteter og indbydende campusområde åbner Mærsk Tårnet universitet op mod lokalområdet i en smukt anlagt og varieret, grøn campuspark.

 

Som et træ hviler tårnet på en stjerneformet base bestående af fire bygninger. Disse bygninger, der i deres funktioner understøtter den forskning, som udføres i tårnet, rummer kantine, auditorier og fællesrum. Bygningerne er tilpasset områdets landskab og veje, så der skabes en ny sammenhæng og genvej mellem Nørre Allé og Blegdamsvej på Nørrebro.

 

Innovativ og kølende facade
Facaden er beklædt med 3.300 kobberskodder, hvilket giver bygningen et relief-agtigt udtryk. En tredjedel af skodderne er udført i transparent strækmetal og bevæger sig afhængig af solen. Facaden skifter derfor udtryk i løbet af dagen og reducerer energiforbruget til køling ved at beskytte bygningen mod solens varme.

 

Svævende sti
Et unikt element i campusparken er den ‘svævende sti’, der i en siksakkende bevægelse løber hen over dele af Mærsk Tårnet og forbinder Nørre Allé og Blegdamsvej. Stien giver alle mulighed for at komme tæt på bygningen og livet ved universitetet og dermed få en ny oplevelse af både bygning og lokalområde – mellem tårne og trætoppe. Den 300 meter lange sti kommer op i niveau med trækronerne, så gående og cyklister får en unik udsigt over området.

 

Bæredygtig pioner
Mærsk Tårnet er Danmarks mest energieffektive laboratoriebygning og energistrategien omfatter bl.a. genbrug af energi fra ventilationsanlæg og opvarmning af sekundære rum med overskudsvarme fra primær anvendelse. Desuden bruges der lokal fjernvarme og (havvandsbaseret) fjernkøling samt fotovoltaisk produktion, der resulterer i et maksimalt, primært energiforbrug på kun 40 kWh/m².

 

Mærsk Tårnet er designet af C.F. Møller Architects. Campusparken er designet af SLA. Bygningsstyrelsen er bygherre og ejer af bygningen på statens vegne. Mærsk Tårnet er muliggjort af en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt en særlig bevilling fra Folketinget.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder