C.F. Møller Architects vinder Klimapris - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
11.11.2019

C.F. Møller Architects vinder Klimapris

Projektet Byen til Vandet i Randers vinder Klimaprisen ved Building Awards 2019.
C.F. Møller Architects vinder Klimapris - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects vinder Klimapris - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Torsdag den 7. november blev årets Building Awards uddelt ved den danske byggebranches store prisfest på The Plant i København.

 

10 priser skulle uddeles, blandt andet bygherreprisen, talentprisen, projektudviklingsprisen og innovationsprisen. Ikke mindst også Klimaprisen, hvor C.F. Møller Architects var nomineret med det samlede projekt for Byen til Vandet i Randers. Og netop Byen til Vandet løb med hæderen foran to andre nominerede projekter, Lemvig Klimalaboratorium af 3XN og KlimaByen i Middelfart af Orbicon.

 

- Det er en stor anerkendelse og et massivt klap på skulderen, at Byen til Vandet markerer sig blandt de bedste klimaprojekter i Danmark, siger Lasse Vilstrup Palm, associeret partner og chef for Landscape & Urbanism-afdelingen i C.F. Møller og projektleder på Byen til Vandet.

 

Klimasikring bliver æstetisk og funktionelt
Byudviklingsprojektet ”Byen til Vandet” i Randers skal flytte Randers tættere på vandet og samtidig klimatilpasse byen.

-Vinderen viser, hvordan klimasikring kan bidrage til både æstetik og funktionalitet i byrummet på en helt ny måde. Vinderprojektet kombinerer blandt andet spildevandsløsninger med steder for rekreativ aktivitet og naturformidling, som skaber nye naturoplevelser tæt på byen, lød det fra juryen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

 

C.F. Møller startede arbejdet med Byen til Vandet, da tegnestuen i 2015 vandt opgaven om at udarbejde forundersøgelser på projektet. Senere har C.F. Møller vundet konkurrencen om delprojektet ”Storkeengen” og deltaget i parallelopdraget om ”Klimabåndet”. Begge projekter, som er affødt af det samlede Byen til Vandet-projekt. Tidligere på efteråret i 2019 vandt tegnestuen så selve projektkonkurrencen for Byen til Vandet med konceptet ”Vores Flodby”, som konkretiserer udviklingen af Randers og det tætte samspil med floden, dens natur og de rekreative muligheder.

 

- Projekterne viser, at vi med en innovativ designtilgang, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd, kan vende vores klimaudfordringer til faktisk at være en bymæssig gevinst til gavn for borgerne, siger Lasse Palm.

 

Byen til Vandet er et omfattende klimaudviklingsprojekt med det mål at åbne Randers midby mod vandet og forbinde den gamle middelalderby med den omgivende natur, Gudenåen og Randers Fjord samtidig med, at projektet løser udfordringer med skybrud, stormflod og havvandsstigninger.

 

Byen til vandet
Storkeengen
Klimabåndet

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder