Tre hold er udpeget som vindere af første fase af konkurrencen om at skabe et 78.000 m² stort Akuthus til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, et projekt til 1,6 milliarder kroner.
C.F. Møllers og Terroirs forslag er en videreudvikling af det eksisterende Bispebjerg hospitals fredede pavillonstruktur og haveanlæg fra 1913, med stærke referencer til både hospitalets arkitektur og det omgivende københavnske Nordvest-kvarter.
Helende Arkitektur
Akuthuset er det største delprojekt i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og omfatter akutmodtagelse, operationsstuer, sengestuer og mange andre funktioner, der er essentielle for det fremtidige hospital, og projektet er udformet med særlig vægt på lys, luft, natur og overskuelighed som en konkret omsætning af tankerne bag helende arkitektur integreret med landskabet.
I spidsen for de tre hold står henholdsvis C.F. Møller, Cowi og et konsortium af KHR Arkitekter, WHR Architects Europe og Arup Denmark. I første fase af konkurrencen deltog desuden hold ledet af Schmidt Hammer Lassen architects, Rafael de la Hoz arquitectos, Perkins + Will, Brunet-Saunier Architecture og AIA Associés. Den endelige vinder bliver valgt efter sommerferien 2015.
Se mere på Bispebjerg Hospitals hjemmeside