Indvielse af Musikkens Hus Området i Aalborg - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
22.9.2015

Indvielse af Musikkens Hus Området i Aalborg

Den omfattende omdannelse af Aalborg Havnefront er et stort skridt videre når området omkring Musikkens Hus i dag indvies, og føjer nye kvaliteter til en af Danmarks mest populære havneomdannelser.
Indvielse af Musikkens Hus Området i Aalborg - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
Indvielse af Musikkens Hus Området i Aalborg - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
I foråret 2014 blev Musikkens Hus af Coop Himmelblau indviet, kort efter blev de øvrige bebyggelser i området taget i brug, og nu er også udearealerne helt færdige. Der er tale om et af de største anlægsprojekter i Aalborg Kommune, og det har strakt sig over en lang årrække. COWI, C.F. Møller og ÅF Lighting er fortsat som rådgivere for Musikkens Hus området efter det vellykkede arbejde på den centrale havnefront. Prisvindende design Den overordnede bestræbelse for hele omdannelsen af havnefronten har været at give havnen tilbage til byen, og at knytte de centrale bydele sammen med Limfjorden. Den Centrale Havnefront blev indviet i slutningen af 2011 og har med priser som Aalborg Kommunes Arkitekturpris, Byggesocietetets Hæderspris Det Gyldne Søm, Den Danske Lyspris og Vejprisen sat en høj standard for udviklingen af havnefronten videre mod øst. Klitlandskaber og højvandsikring Den bærende ide for Musikkens Hus området er fortsættelsen af havnepromenaden som en ”strandeng” og en lys plint med bugtede trappekanter hvor bygningerne er placeret som et hævet klitlandskab. Beplantningen består af træer, buske og græsser som er hjemmehørende i det nordjyske fjordlandskab. Den hævede plint tjener til højvandssikring, og indskårne flige i plinten skaber en række forskellige opholdspladser - beskyttet mod blæst af plintens sider, der er udformet som trapper og siddetrin. I kontrast til de fornemme materialer i plinten er områdets øvrige belægninger rå og enkle med asfalt, pladsstøbt beton og træ – akkurat som i første etape af Aalborg Havnefront. Indvielsen finder sted ved Musikkens Hus tirsdag den 22. september kl. 15.30

 

Mere om Musikkens Hus området
Mere om den centrale havnefront

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder