Nomineret til Årets Skolebyggeri 2015 - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
14.9.2015

Nomineret til Årets Skolebyggeri 2015

Kun få uger før indvielsen er det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense nomineret til prisen som ” Årets Skolebyggeri 2015”.
Nomineret til Årets Skolebyggeri 2015 - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
Nomineret til Årets Skolebyggeri 2015 - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
Det Tekniske Fakultet er en del af Syddansk Universitet Danmark (SDU) i Odense, og udgør fire institutters fælles ramme om et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø. Fakultetet/hovedbygningen samler, som en paraply, institutterne omkring et fælles glasoverdækket atrium. De fire interne institutter/huse er forbundet af broer i flere niveauer, der krydser husets hjerte; et "møbel" med fællesfaciliteter; seminar- møderum og opholdsarealer. De mange forbindelser giver flydende overgange mellem de forskellige institutter og inviterer til fællesskab og udnyttelse af hinandens viden. Forskningsmiljø i verdensklasse Bygningen udgør et markant nyt bidrag til Syddansk Universitets campus i Odense, hvor den på en gang tilpasser sig og skiller sig ud med en unik facade og innovative rammer for banebrydende forskning – for de fire institutter, der deler bygningen, udfører forskning i verdensklasse inden for forskellige områder, såsom materiale- og konstruktionsteknologi, nano-optik, miljøvidenskab og robotteknologi. Indretning af bygningen er meget fleksibel med en kombination af lukkede kerner og et system med udtræksvægge for yderligere afskærmning og andre gruppestørrelser. Store laboratorier placeres i stueetagen med adgang til terræn og mulighed for udendørsaktiviteter. Unik facade Markant er også den ydre facade som skygger det transparente volumen: Den lette og elegante skærm er lavet af præfabrikerede paneler af hvid CRC beton (Compact Reinforced Composite, en særlig type højstyrke fiberbeton) med cirkulære åbninger og bagvedliggende solafskærmning og naturlig ventilation. Det Teknisk Fakultet opfylder kravene til lavenergiklasse 2015, med fokus på lavt energiforbrug, godt indeklima samt brug af materialer, der sikrer mindst mulig miljøbelastning i et livscyklusmæssigt perspektiv. Vinderen af Årets skolebyggeri 2015 afgøres ved offentlig afstemning, som igangsættes den 14. september og løber frem til den 25. september 2015. Vinderen kåres på konferencen om Byggeri af Fremtidens Skole, som afholdes i København den 30. september 2015 – du kan stemme ved at klikke HER eller følge linket nedenfor. Det 21.000 m² store Tekniske Fakultet er designet af C.F. Møller i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet MOE for Bygningsstyrelsen og Syddansk Universitet. Den officielle indvielse finder den 30. september, samme dag som kåringen af vinderen af Årets skolebyggeri 2015.

 

Klik her for at stemme
Se mere om det Tekniske Fakultet

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder