Årstafältet - boliger i Stockholm. C.F. Møller

Årstafältet - boliger i Stockholm

Boligkvarteret er en del af den aktuelle masterplan for Årstafältet, som har fokus på at omdanne tidligere grønne randområder i byen til mangfoldige og levende kvarterer med en miljømæssigt forsvarlig og socialt bæredygtig profil.
 Årstafältet - boliger i Stockholm. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

Byggnadsfirman Erik Wallin AB

Adresse

Årstafältet, Stockholm, Sverige

Omfang

10200 m², 90 lejligheder (grunden er ca. 3300 m²)

År

2012-2017

Konkurrence

1. præmie i parallelt opdrag. 2012

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

URBIO Landskabsarkitekter

Andre samarbejdspartnere

Kjellander Sjöberg Arkitektkontor

Præmiering
Præmiering
  • 1. præmie i parallelt opdrag. 2012

Kvarteret består af syv individuelle bygninger med varierende karakter, højde og facader, der er centreret omkring en gård. Boligernes gård er designet med grønne, sydvendte terrasser. Gården giver mulighed for by-landbrug og kan betragtes som et 'spisekammer' med lokalt producerede varer.

Mellem husene dannes et levende bymiljø med forskellige faciliteter og et attraktivt gadeliv. Det er et vigtigt mål at skabe rum for et socialt liv i kvarteret med aktivt naboskab, mødesteder og fælles funktioner. I knudepunktet, hvor den lokale hovedgade, gården, 'parkbryggen' og promenaden mødes, skal der være et mindre offentligt torv med restauranter.

Projektets vision er det bæredygtige byliv, der rummer forskellige servicefunktioner og kvaliteter til det moderne menneske, som fx gode betingelser for miljøvenlige transportsystemer som cykler eller delebiler, urbant landbrug, lavt energiforbrug og andre visionære løsninger. Hustage muliggør et aktivt taglandskab i form af fx private og fælles vinterhaver.

Læs mere

Flere projekter | Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.