JAHO - Jannowitzbrücke Tower. C.F. Møller

JAHO - Jannowitzbrücke Tower

JAHO er et elegant nyt vartegn, der med runde former og indbydende indgangsparti, er inspireret af dynamikken i Spree og strømmen af mennesker til og fra S-togstationen Jannowitzbrücke.
 JAHO - Jannowitzbrücke Tower. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

Alexanderstraße Projektentwicklungs GmbH, CESA INVESTMENT, Art-Invest Real Estate Management

Adresse

Berlin, Tyskland

Omfang

20000 m²

År

2019, konkurrenceforslag

Bygherrerådgiver

C4C

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Det nye kontorhøjhus ved Jannowitzbrücke, i Berlin, Tyskland, skal være et bæredygtigt vartegn, et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø og en offentlig attraktion. Bygningens design tager udgangspunkt i det omkringliggende, heterogene miljø, så arkitekturen på den ene side er relateret til omgivelserne i sin skala, højde og aftrapning, og samtidig befrier sig fra den og får en selvstændig karakteristisk silhuet. Tårnet er formet organisk uden for- eller bagside, enkelt og skulpturelt, og er med sin åbne base placeret som et fritstående objekt på en nyskabt stationsforplads, der udformes som et bølget tæppe af røde teglklinker i forlængelse af stationen historiske teglbuer. I den livlige treetagers base ligger offentlige funktioner som cafeer, butikker, konferenceområder, mødecentre og co-working for startupvirksomheder placeret. Tårnets øvre dele indeholder fleksible kontorarealer med stor herlighedsværdi, udsyn i mange retninger og adgang til taghaver, mens der øverst ligger en skybar med egen panoramaterrasse. I kombination med stationspladsen vil JAHO således blive en generator for byliv og moderne virksomhedskultur.

Facadesystemer der bidrager til bygningens bæredygtighed

Den irgrønne farve, relaterer sammen med den råde tegl, tårnet til andre vigtige landemærker på Berlins skyline, og den modernistiske S-togstation Jannowitzbrücke. Den multifunktionelle energifacade består af præfabrikerede konstruktionselementer, der sikrer en tidsbesparende montering og tjener fire vigtige funktioner: den giver dagslys og udsyn, minimerer overophedning, genererer vedvarende energi og tillader naturlig ventilation. Faste, udvendige solbeskyttelseselementer giver facaden rumlig dybde og skaber et livligt spil af lys og skygge. Solbeskyttelseselementerne sikrer et behageligt indeklima, elproduktion via integrerede solceller, og muliggør støjdæmpende ventilationsåbninger i facaden i sommermånederne og reduceret varmetab om vinteren. Fordelingen af facadeåbningerne er optimeret, så de lavere etager, tættere på tilstødende bygninger, får større glasoverflader, og omvendt behøver vinduesområderne i syd og på de øverste etager mindre glasoverflader for at nå de anbefalede dagslysforhold. Byrummene er designet med henblik på et behageligt mikroklima med sollys, skygge og vindbeskyttelse. Det aftrappede bygningsvolumen hjælper med at forhindre faldvinde og grønne de tagterrasser bidrager til optimering af mikroklimaet gennem fordampning.

Læs mere

Flere projekter | Kontor/Erhverv/Højhuse

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.