Kulturbyggerier må gerne fortælle en historie og fungere som et ikon for selve bygningens indhold. C.F. Møllers forslag til Kopernik Science Center er bygget op med et kugleformet planetarium i midten af centret under et glasoverdækket atrium. Kuglen symboliserer solen i centrum. Omkring kuglen snor bygningen sig opad i to spiraler, som planeternes bane om en klode, men også som dna-strenge. Den ene spiral er inden i huset, og den anden er udvendigt i det fri og fører op til en græsbelagt tagterrasse.