Pladsen har siden 1600-tallet været knudepunkt for handel mellem bøndere, fiskere og byborgere, men fremstår i dag næsten glemt i bybilledet.
Parallellopdraget fra C.F. Møller åbner op for et nyt og spirende liv langs kanalen:
Hjertet i revitaliseringen er en ny gang- og cykelbro, der binder Ravnkloa an til byen nord for og gør pladsen til knudepunkt for byens cykeltrafik. Broen kan åbnes for bådtrafik og udformes som en enkel, stilren konstruktion beklædt med metalplader, der reflekterer kanalens vandspejl og Trondheims særlige lys.
Amfier og vandtrapper, der går helt ned til vandet, og et nyt café- og restaurantliv ved havnen er kernen i at skabe et levende mikroklima omkring det fredfyldte, indre havnebassin - placeret hvor fodgængere og cyklister træder i land.
Det nye Ravnkloa indtager en vigtig plads i Trondheims vision om »Kanalrummet« - en ny bydel i Trondheim med både bolig og erhverv. Som en del af kanalrummet skabes der i forslaget en ny kanalpromenade med træer, siddepladser og trapper langs vandet øst og vest for Ravnkloa.