Skipark 360°. C.F. Møller

Skipark 360°

Skipark 360° bliver – som navnet antyder – verdens hidtil mest komplette indendørs skianlæg og samtidig et markant landmark: en enkel, men også dramatisk skulptur, der rejser sig i landskabet lige uden for Stockholm.
 Skipark 360°. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

SKIPARK 360°

Adresse

Bålsta, Sverige

Omfang

80000 m²

År

2010-2015

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

NCC

Ikon for anlægget bliver slalombakken, der får en længde på 700 m og et fald på 160, og som dermed er den eneste overdækkede skibakke i verden, der lever op til kravene for at afholde World Cup.

Bygningen fremstår helt enkel i sin konstruktion – med en forenklet silhuet, der understreger det svenske skov- og sølandskab. Men den er samtidig dramatisk i sin storhed – med en højde på ca. 145 m bliver det et af Sveriges største bygningsværker, og der er en visuel spænding i den enorme bygnings få støttepunkter, der både bliver smallere nedefter og samtidig møder skovbunden i en skæv vinkel.

Anlægget kommer udover slalombakken til at rumme bl.a. en langrendstunnel på 3,5 km, en arena til skiskydning, ishockey og kunstskøjteløb og en snowpark til snowboarding. Derudover restauranter, butikker, spa, hotel- og konferencefaciliteter med panoramaudsigt over området.

Et nyudviklet koncept skal sikre, at anlægget bliver det grønneste af sin art i verden. Derfor bliver anlægget selvforsynende med energi via vedvarende energikilder som bjergvarme, solenergi, vind- og vandkraft.

Læs mere

Flere projekter | Sport

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.